308 / 379
304
hvor det skete, rejste sig snart en Kirke »af vidunder
lig skøn Bygning«, der blev Begyndelsen til det store
Benediktinerkloster St. Albans nord for London, hvis
Forstander gik forrest af alle Englands Abbeder, fordi
St. Alban var den første engelske Martyr.
Det var Bclikvier af St. Alban og St. Oswald,
Knud
den Hellige
bragte til Odense og rimeligvis havde
bestemt til at anbringe i den Stenkirke, hvis Opførelse
han havde begyndt. Midlertidig opbevaredes de i den
Trækirke, hvor Kongen blev dræbt.
Stenkirken indviedes til St. Knud, men St. Alban
beholdt sin egen Kirke til Reformationen, da den ned
brødes, og Sognet henlagdes under St. Knud.
Det var en smuk Tanke at kalde den første en
gelske Kirke i København op efter St. Alban; der
med fornyedes gamle Minder saavel for Englændere
som Danske.
Det er dog ikke alene engelske Gæster, der har
fundet Ly i Grønningen; ogsaa for vort nærmeste
Frændefolk, Svenskerne, har Citadellet i de seneste
Aar givet Plads. Valget af Stedet, hvor den svenske
Kirke er lagt, er baade godt og kønt, ikke alene med
Hensyn til det rent landskabelige, men ogsaa fordi
det symboliserer det glædelige, at dér, hvor Svenske
og Danske blødte i uforsonligt Had til hinanden,
rejste forsonede Efterkommere et saa smukt Monu
ment, som en Kirke er. Det minder for øvrigt om
den Tanke, der i sin Tid skabte Monumentet for Sla
get ved Lund, og hvor Indskriften netop siger noget
lignende.
Dér, hvor den svenske Kirke nu ligger, laa paa
Karl X Gustafs
Tid
Grønlands
Bastion, den yderste
mod Øst af hele Voldforsvaret, og her blev i 1659
Gustaf Baner
efter en tapper og hidsig Kamp slaaet
tilbage af Byens Forsvarere.
Navnet Grønlands Bastion har intet med vort nord
lige Biland at gøre. Som bekendt kaldtes hele Ter
rænet fra Nyboder ud til Øresund paa dette Sted Grøn
landet.