314 / 379
310
En Dag gik han tilfældig og drev paa Købmager-
gade, da han saa, at der holdt en Række fine Vogne
udenfor Runde Kirke. Der var Rryllup, og drevet
af Nysgerrighed gik Drengen ind. Dér kom han til
at høre den bekendte Operasangerinde Jomfru
Zrza
synge; dette betog ham ganske, og opfyldt af Begej
string kom han hjem paa Toldbodvejen. Nu vilde
han være Sanger. Som han sad og tænkte over dette,
kom Fortvivlelsen over det umulige i at formaa
Forældrene til at støtte hans Uddannelse over ham;
han kom til at græde, som han sad dér ved et af
Reværtningsbordene, og da han endelig havde grædt
ud, faldt hans Øje paa et Nummer af »Adresseavisen«,
hvori den kendte, snurrige, italiensk-fødte Synge-
mester
Siboni,
der havde haft en væsentlig Indfly
delse. paa Oprettelsen af det første, i 1827 stiftede
Musikkonservatorium, averterede, at unge Mennesker
med Sangstemme kunde melde sig hos ham til Prøve.
Duede de, vilde han uddanne dem gratis saa længe,
til de ved hans Hjælp kunde komme ind paa Kon
servatoriet.
Sige noget til Forældrene turde Christian ikke; men
paa egen Haand vovede han sig til Prøven, hvor en
Del jævnaldrende ogsaa havde indfundet sig.
Da Siboni havde hørt dem alle, sagde han i sit
Kaudervælsk: »Jeg faaet nok, hikke probere mere!«
Da de alle vilde gaa, tiltrak Chr. Hansens smukke
Ydre og bedrøvede Ansigt sig Mesterens Opmærk
somhed, og han raabte: »Oldt! Tu der blive her!
De andre allesammen gan gaa bort hjem!« Hansen
maatte da prøve et Par Viser og Skalaer. »Kute
Stimme!« raabte Siboni begejstret, »du ave sehr kute
Stimme!« Og Enden paa det blev, at Christian dag
lig i al Hemmelighed mødte til Øvelse, og hver Gang
endte Siboni med det Udraab: »Rravissimo! Sehr kut!
Du blive Sankere!«
Men da Dagen saa endelig kom, at der blev en
Plads ledig paa Konservatoriet, maatte Christian med