318 / 379
314
.anden Aften. Søndag Aften drog han i sin lille lette
Vogn fra Frederiksberg Slot for at være i rette Tid
til Audiensen paa Amalienborg den næste Morgen,
hed det sig; men baade Dronning
Marie
og alle andre
vidste, at han tog sin Aftenthe hos Fru Dannemand,
paa Toldbodvejen. Ogsaa om Formiddagen kunde han,
naar han boede paa Amalienborg, hyppigt indfinde
■sig til Fods, men da gik han ad Amaliegade-Indgangen,
og det morede ham da at sidde selv uset og betragte
de mange spadserende Københavnere fra sit Vindue.
Men overdrevent morsom var han i saa Fald sjældent.
Han havde en slem Tilbøjelighed til at falde i Søvn
pludselig; det hændte ham ogsaa i de ældre Aar i
Theatret og i Højesteret, — og saa var det ikke meget
let at vække ham.
En særlig Glæde havde Kongen af sine og Fru
Dannemands Børn. I sit Ægteskab med Dronning
Marie
havde han ganske vist haft otte Børn, men
af disse døde de to Sønner og de fire Døtre som ganske
-smaa; kun Prinsesserne
Caroline
og
Vilhelmine
over
levede ham. Fru Dannemands, som ganske vist næ
sten alle døde unge, syntes da at have et langt
Liv for sig.
Men København fik nok at snakke om angaaende
:»det lille Hof« paa Toldbodvejen; det hed sig, at
Fruen havde meget stor Indflydelse paa Kongens
Beslutninger; hun havde skaffet mange af de Offi
cerer, hun havde kendt tidligere, Forfremmelser, og
at hendes Ja til en Ansøger var lige saa godt som
Kongens. Sikkert er det i alt Fald, at hun udrettede
meget godt.
'Men Forargelsen i Byen voksede stadig. Da hun
fik Lov at lære at ride i Dronningens Ridehus paa
Amalienborg, rasede man og ventede, at det ikke
vilde vare længe, inden hun blev præsenteret ved Hove.
»Den lille Dronning« kaldte man hende haanligt. Den
virkelige Dronning, der først havde følt sig saaret
-over dette Forhold, fandt sig senere med beundrings-