319 / 379
315
værdig Ro heri. Hun ønskede blot en Gang at se
Genstanden for hendes Gemals Tilbedelse; men hun
kunde jo ikke godt modtage hende i Audiens; men
hun fik saa engang arrangeret det saaledes, at hun,
da Fru Dannemand søgte Kongen paa Amalienborg,
anbragte sig i et Sideværelse til det Gemak, Fruen
skulde passere. Dronningen tog Plads foran to store
Spejle, og en Hofdame førte da Fru Dannemand lang
somt forbi.
Medens Hoffets Kavallerer og Officerer kom til
Fruens Aftenselskaber, lykkedes det hende aldrig at
faa deres Damer til at deltage heri, hvad der saarede1
Fruen meget; men overfor dette var selv Frederik d.
Sjette magtesløs.
Fra Aaret 1830 var det, som om Sorger og Ulyk
ker stadig samlede sig om den gamle Konges Liv,
og i denne Periode fandt han sin bedste Ro i Hjem
met paa Toldbodvejen, hvor nu Stueetagen ogsaa
var taget i Brug. Tit sad de to længe alene i Lyst
huset nede i Haven bag Huset og snakkede sammen.
Og Kongen opfyldte Fru Dannemands hemmeligste
Ønske, han gav hende Rang, idet han udnævnte
hende til Oberstinde; senere optog han Sønnerne
Frederik Wilhelm
og
Waldemar
i Grevestanden, og
Fruen fik ogsaa sit adelige Yaaben, som blev malet
paa hendes Karethdør. Det var et stort, rødt Skjold
med gylden Rand; deri var et gyldent Hjerteskjold
med to krydsvis lagte, guldskæftede Kaarder stukne
igennem en Lavrbærkrans, og over det hele straalede
en gylden Hjælm.
Den ældste Søn, Frederik Wilhelm, blev Løjtnant
ved Husarerne og var en dygtig Officer, som Kon
gen havde med sig paa sin store Jyllandsrejse i 1832;
men i 1835 havde de den store Sorg at miste den
anden Søn, Waldemar, der da var 15 Aar gammel
og Faderens Øjesten. Han var kommet til Skade
ved et Fald med Hesten og døde i sin Faders Arme
den 4. Marts 1835. Den Deltagelse, saavel Dronningen