313
me Debatter, og de oppositionelle Blade deltog i Op
hidselsen. Da Ministeren en Eftermiddag, d. 21. Ok
tober, vendte hjem og vilde dreje ind af sin Port,,
overfaldtes han af en Typograf
Julius Rasmussen,
der skød med en Revolver efter ham; en Kugle prel
lede af mod hans Frakkeknap, en anden borede sig
ind i Træporten; man saa lang Tid efter dens Spor
i Porten; Følgen af denne Begivenhed var, at det
københavnske Højre nogle Dage efter bragte Mini
steren et mægtigt Fanetog, som han takkende mod
tog, staaende i et Vindue paa første Sal. Forbry
deren var en stakkels af Datidens polemiske Skrifter
opfanatiseret Arbejder, der vist knap nok selv vid
ste, hvilken Rækkevidde hans Gerning kunde have
haft, om den var lykkedes. Den nærmeste politiske
Følge var Rigsdagens Hjemsendelse indtil 8. Decem
ber og Udstedelsen af de to nye Provisorier: Presse
provisoriet og Gendarmeriprovisoriet.
Inden vi forlader Toldbodvejen, maa vi standse
ved det sidste Hus i Gaden. Dette Hus, som da bar
Nr. 289, ejedes omkring 1810 af en Brændevinsbræn
der
Bjerre,
en ret velstaaende Mand, og Huset hørte
ogsaa til de pæneste i Gaden og havde Udgang baade
til Toldbodvej og Amaliegade. En Dag fik Bjerre
fint Besøg; det var ingen ringere end Kong Frederik
d. V I’s Adjudant, den mægtige
Bulow,
som kom for
at leje den ledige første Sal, og her flyttede kort efter
en ung Dame, Jomfru
Benedicte Frederikke Rafstecl
ind. Hun var Datter af en Holmens Mand, der boede
ude i Enhjørningsgade i Nyboder. Det var Kongens
Elskerinde, den senere Fru
Dannemand,
som Gud og
Hvermand i Byen kendte, og hun kom til at føre sit
lille Hof i al Tarvelighed her og modtog Opvartning
af alle de Kavallerer, der vilde tækkes Kongen.
Der er næppe Tvivl om, at hun — paa en enkelt
Undtagelse nær — trods adskillige Rivninger var
Kongen fuldstændig tro, og han besøgte hende, naar
han var i Byen eller paa Frederiksberg, næsten hver