296 / 379
292
Flaade; »ty den stryker val med på kopet«, føjede
han til.
Nu skruede O’Brien Prisen i Vejret, men Benzel-
stierna kom dog overens med ham imod, at han
lovede ham ekstra 5000 Rdl. for hver russisk Tre
dækker, 3000 for hver Todækker, der brændte; des
uden vilde han skaffe ham svensk Skib at føre og
hans Søn en Ansættelse hos den svenske Chargé
d’affaires i København
d'Albedyhll,
der for øvrigt
var imod Planen.
O’Briens Skib »Alexander« blev nu lagt saaledes:
25 Favne fra Agterenden af et russisk Skib og 60
Favne fra Bredsiden af et andet. Der blev anbragt
nogle Tjæretønder, Værk og Krudt om Bord tillige
med en Pibe Rom, og Skibet blev overtjæret og beget.
Saa snart Vinden vendte sig, skulde der om Bord
paa »Alexander« holdes et Gilde for nogle russiske
Officerer, disse skulde drikkes fulde for at hindres i
Slukningsarbejdet, og Rommen skulde antændes. At
der var Krudt om Bord, der let vilde eksplodere,
skulde skræmme andre fra at deltage i Rednings
arbejdet. Da der var 38.000 Pund Krudt om Bord
hos Russerne, nærede man det smukke Ilaab, at ikke
alene den russiske Flaade men den danske og de nær
liggende Værfter og Magasiner skulde gaa med, maa-
ske ogsaa en Del af København kunde gaa op i Luer.
O’Brien fik saa d. 25. Februar den første af fire Veks
ler, trukne af den svenske Konsul
Gustmeyer
i Køben
havn paa
Grill
i London. Men han forstod sig ikke
paa Veksler; han saa, at det var en Sekunda-Veksel,
tvivlede om dens Gyldighed og raadførte sig med en
Forretningsforbindelse, Købmand
Taafje,
der erklæ
rede Vekslen ugyldig, hvad den for øvrigt ikke var.
Han forlangte derfor et Bevis fra d’ Albedyhll eller
Primavekslen fra Toli. Men Taaffe var blevet under
lig ved det høje Beløb, O’Brien havde faaet for sit
Skib, og gik d. 28. Februar til Søprokurør
Hagen,
som
underrettede Generalauditør
Norreyaard
og Vicead