DetGamleKøbenhavn

287

Skuespillere) og udenbys, navnlig Nordre Birks Mis

dædere, Universitetskælderen for Studenter, og Slots-

taarnet anvendtes til Advokater, der ikke opførte sig

beskedeligen i Højesteret, men hengav sig til Skæl

den, Smælden, Sværgen, Banden og deslige Uskikke-

ligheder, og endelig havde man Slutteriet, der var

Gældsfængsel.

Efterhaanden blev det dog mere og mere Skik, at

Kastelsfængslet blev det egentlige

Statsfængsel

for sær

lig farlige Forbrydere.

Herhen førtes saaledes d. 11. Marts 1676

Peder

Griffenfeld,

og han sad dér, til han d. 6. Juni førtes

ud paa Skafottet i Kastellet for i det yderste Øje

blik at modtage Kongens Pardon, der dog kun betød

strængt og ensomt Fængsel paa Munkholm, fra hvil

ket først Døden befriede ham i 1699. Det er nemlig

fejlagtigt at tro, at Griffenfeld i de sidste Aar af sit

Liv var paa fri Fod. Naar han døde i Trondhjem

By, var Aarsagen følgende: Drikkevandet paa Munk

holm var, som det er den Dag i Dag, giftigt, og Grif

fenfeld paadrog sig derved en alvorlig Nyresygdom,

som skaffede ham saa svære Lidelser, at han to Gange

daglig maatte have Lægehjælp. Dette var baade be

sværligt 'og bekosteligt, og han blev derfor foreløbig

befordret til Trondhjem. Men Beviset for, at denne

Forholdsregel var foreløbig, ligger i, at han, der i 18

lange Aar fra sin Celle havde stirret ind imod Trond

hjem, gerne vilde se denne By nærmere, hvorfor han

aftalte med en af Borgerne, at denne skulde køre

ham en Tur rundt i Byen; men da dette blev Fæst

ningens Kommandant bekendt, blev det Fangen be

tydet, at det var forbudt, og saafremt han alligevel

vilde forsøge derpaa, vilde baade han og den Borger,

der hjalp ham dertil, øjeblikkelig blive ført tilbage til

Munkholm. Griffenfeld døde altsaa ikke, som vi har

lært det i vor Skoletid, som en benaadet Statsfange

med begrænset Bevægelsesomraade, men som Munk-

holmsfange, der blot af Sygdomshensyn var anbragt

paa et for hans Pleje bekvemmere Sted.