297 / 379
293
miral
Fontenay
om Sagen. Kl. 12 samme Nat brag
tes O’Brien til Admiralen, hos hvem Politimester
Flinclt
var til Stede, og ved Femtiden om Morgenen
tilstod han og blev arresteret, hvorpaa man gik paa
Jagt efter Benzelstierna.
Denne havde imidlertid faaet Nys om Sagen og
gik straks til d’Albedyhll, der skjulte ham i sit Hus
nogle Dage og overtalte den portugisiske Gesandts
Sekretær til at tage Løjtnanten med, forklædt som
Tjener, paa sin Vogn til Helsingør. Men ogsaa dette
mislykkedes. Bygtet fløj paa hastige Vinger ud over
København, og selvfølgelig skabte det stor Ophids
else. Bussiske Matroser og københavnsk Pøbel la
vede Optøjer og truede med at storme den svenske
Gesandts Hus, hvor man troede, Benzelstierna var.
Man erfarede nu, at han var i det portugisiske Ge
sandtskab, og truet af en Katastrofe overgav Benzel
stierna sig selv til Politiet og blev ført til Kastellet,
hvor han blev indsat i
Struensees
gamle Celle. D’Al
bedyhll blev nu tvunget til at forlade Danmark, saa
længe den russiske Flaade laa her; men vore Auto
riteter var forsigtige, da de frygtede for, at der skulde
komme noget frem, der kunde kompromittere Kong
Gustaf.
Den 17. November faldt Dommen. Benzelstierna
og O’Brien dømtes fra Livet. Deres højre Haand
skulde først afhugges, dernæst Hovedet, der skulde
sættes paa en Stage, og Kroppen skulde parteres og
lægges paa Stejle. Schilds skulde have Fæstnings
arbejde paa Livstid. Dog indstilledes Benzelstierna
til for Livstid at hensættes paa et sikkert Sted under
nøjeste Bevogtning, fordi han til sin Undskyldning
havde, at han havde handlet som
svensk
Patriot. Saa
skikkelige var vi dengang! O’Brien kunde derimod
ikke slippe, men Schilds, som var over 60 Aar og
svagelig, skulde hensættes til sikker Bevogtning, til
hans Helbred tillod ham at bære Jern paa Fæstningen.