295 / 379
291
at bemægtige sig Skibet eller sætte Ild paa det. Kon
gen greb med Glæde Ideen og sendte Toil en ung Of
ficer, Marineløjtnant
Lars Benzelstierna,
hvem han
bad Generalen understøtte med Penge og, hvad han
ellers behøvede, da han havde lovet Kongen at fore
tage »en entrepris«, hvis nærmere Art han ikke turde
betro Papiret.
Benzelstierna
var en ung Mand paa 30 Aar og havde
været Løjtnant i Flaaden siden 1787. Han var en
glødende Patriot og rede til at ofre alt for at komme
Sveriges Fjender til Livs. Han var villig til at stikke
Russernes Flaade i Brand og fik Penge af Toll til at
rejse til København for at undersøge Forholdene. Han
kom hertil i Januar 1789, undersøgte Skibenes Stil
ling og konstaterede, at der laa fremmede Koffardi-
skibe i Nærheden af Russerne. Derpaa udarbejdede
han sin Plan og sendte den til Toll, der lod den gaa
videre til Kongen, idet han dog udtalte sin Ængstelse
for, at det var galt at foretage en saadan Handling paa
nevtralt Territorium. Kong Gustaf mente ikke, at
man behøvede at respektere Øresunds Ukrænkelighed,
da russiske Kapere havde taget svenske Skibe i Sun
det og det dog vilde komme til Kamp dér, hvis sven
ske og russiske Orlogsskibe mødtes.
Fra en svensk Skibskaptajn havde Benzelstierna
faaet en Anbefaling til en Traktør
Schilds
i Dybens
gade, og denne satte ham i Forbindelse med en irsk
Kaptajn
O’Brien,
hvis Skib laa i Nærheden af Rus
sernes. Han var villig til at sælge sit Skib. Toll raa-
dede dog indstændig til, at Planen skulde opgives;
men Løjtnanten vilde udføre den. 12,000 Rdl. for
langte O’Brien for at lægge sit Skib tæt op til Russer
nes og stikke Ild paa det, naar Vinden en Dag bar
den rigtige Vej. Kongen approberede d. 14. Februar
Forslaget og anviste de fornødne Penge dertil; man
maatte. skrev han, finde sig i mulige Repressalier,
da det vilde være af uvurderlig Betydning, om man
kunde ødelægge baade den russiske og den danske
19*