324
Udenfor de gamle Volde laa ubebyggede Terræner,
Forstæder; men da Christian d. Fjerde havde ud
videt Fortifikationen og flyttet Østerport fra Kon
gens Nytorv til dens sidste Sted, blev det Areal,
hvorpaa han anlagde Nyboder, godt beskyttet baade
ved Voldene, ved Skansen ved Ny Vartov og ved St.
Annæ Skanse, som laa omtrent der, hvor Kastellet
senere byggedes, Det var nok allerede i 1608, Kon
gen fik Planen, men før omkring 1630 kan man ikke
sætte Nyboders Fødselsaar.
Man ved bestemt, at 9. Januar 1636 akkorderede
Kongen med forskellige Haandværkere om, at de
skulde bygge 100 nye Huse, hver til 220 Specierigs
daler, efter det Mønster, hvorefter Kongen havde
ladet de første opbygge. De skulde være Een-Etages,
bygges med Grundmur, Tage, Skorstene og Skille
rum som de tidligere, og han giver selv Tegning til
Gadernes Anlæg, hvorved de bliver betydelig bredere
end den gamle Bys. Nyboder kom derved til at be-
staa af 20 Dobbeltlænger, som, hvis man vilde lægge
dem i een Linie, fik en Udstrækning af 7,800 Alen.
Det bebyggede Areal blev da 18 Tønder Land, der
gennemskares af to Tværgader, »den store Algade«
eller »Dj uregade« (Adelgade) og »Prinsesse- eller Fyr
stestræde« (Borgergade). I 1641 gav Kongen Gaderne
Navn. Vest for Adelgade fik de Plantenavne, laante
fra de Urter, som i de Tider var mest yndede, og som
fandtes indenfor Nyboderfolkenes Buder: Merian,
Timian, Salvie, Tulipan, Krusemynte, Nellike og Bose
Mellem Adelgade og St. Kongensgade blev der Dyre
navne: Løve, Ulv, Hjort, Bæv, Hare, Hund og Kat
blev opkaldt, og fra Bastionerne i Nærheden tog man
Navne som Elefanten, Delfinen, Bjørnen og Kamelen.
Siden kom flere Navne til, andre forandredes. Laven
delstræde blev til Klerkegade, Nellikegade til Kokke
gade, Hjortestræde kaldtes Skolemesterlængen, Hop
pens Længe blev til Hindegade, Balsamgade Bagerens
Gade; men hyppigst skiftede Hundestræde i det nord-