332 / 379
328
arbejde gratis ved Brøndgravningen eller give Penge
bidrag til Udgifterne; efterhaanden bedredes dog For
holdene, men endnu langt ind i Aarhundredet var
der Nyboderkoner, der maatte vandre 100 Alen med
deres fyldte Spande, hvad der især om Vinteren var
slemt.
Christian d. IV ønskede alle Gaderne brolagte; da
Størstedelen af Nyboder imidlertid er opfyldt Grund,
dannede denne ikke fast Underlag for Brolægningen,
den sank hurtig, og Gaderne laa da i Bakker og Dale,
og hvor der ikke var Brolægning, var der et frygteligt
Ælte, hvor belæssede Vogne uhjælpeligt sad fast, ja,
sine Steder var der »Dale« saa »lange og nedrige«, at
de ved større Begnskyl omskabtes til hele Indsøer.
Hvad nu Gadernes Renligholdelse angaar, saa
kendte man ikke før 1717 i Nyboder nogen som helst
Dagrenovation; man smed uden videre Fejeskarnet
ud paa Gaden, hvor der var store Møddinger, og
Natrenovationen bragte man nok saa ugenert ud paa
»Grønlandet«, hvor Luften i den Anledning var endnu
mere blandet end i selve Gaderne. Det blev lidt bedre,
da der ansattes en »Renovist«, men først 1756 paalag
des det enhver Lejer at holde rent for sin Dør, men
der blev ikke sagt noget om, hvor tit der skulde fejes;
i 1778 blev det gjort til Pligt at feje 2 Gange ugentlig,
og det henstilledes til Beboerne ikke at lægge »Uren
ligheder« paa Gaderne.
Lygter kendte man ikke; endnu i 1721, da den
øvrige By havde kendt Belysning paa Gaderne i fyr
retyve Aar, rugede Mørket over Nyboder, og egent
lig Belysning fik man først omkring 1800, og den var
skral nok; om den overhovedet blev tændt, afhang
af, hvor fulde de tre »Spaanehaugsmænd«, der skulde
passe dem gratis — man smiler, naar man tænker
paa, hvor godt vor Tids Lygtetændere er aflagte —
var ved Mørkets Frembrud.
Inden Voldene blev flyttet, laa Nyboder jo uden
for Byen; derfor maatte der sørges for, at Beboerne