332
En Nybodersmadam var Fiskerkone og kom selv
tit fuld hjem; derfor gik hendes Børn hver Aften
ned i Adelgade for at passe hende op, hvis hun var
for fugtig. Saa bugserede de hende hjem ad Borger
gade, thi der havde Vagten været. Arresteredes en
Mand, blev han straks sat i Hundehullet, hvor han
sad Natten over, hvorefter han førtes til Gammel
holm for at afvente sin Dom paa Hovedvagten.
Ejendommelig var »Tappenstregen«; naar der om
Aftenen var slaaet »Tap-to«, maatte ingen Under
officer eller menig vise sig paa Gaden, hvis han ikke
havde Passerseddel. Tappenstregen gik fra Vagten,
ad Borgergade og Delfinstræde, gennem Bigensgade
og hjem. Den bestod af en Underofficer eller Vægter,
en Trommeslager og bagest to Vægtere med Lanser
paa Skulderen. Bagefter fulgte hujende og pibende
Nybodersungdom. Tidlig om Morgenen ringede Vag
tens Klokke Mandskabet til Arbejde.
I tidligere Dage herskede der tit Sygdomme og
Nød i Nyboder, hvis Beboere var lidet ansete. I 1710
rasede en Forraadnelsesfeber, men Pesten i 1711 var
dog værre. Den var værst fra Juni til September,
men holdt ved indtil Marts 1712. Skønt der var nedsat
en særlig Sundhedskommission for Nyboder, tog Pe
sten kraftigst fat her, fordi Beboerne ikke vilde rette
sig efter dens Forskrifter, bundne som de var af
gamle Fordomme. De var først og fremmest bange for
Lægen, ham var de ikke vant til. Dernæst holdt de
ikke af, at man mærkede de angrebne Huse med et
Kors, der krævede stræng Afsondring, hvad der ikke
var let at gennemføre, og endelig havde de som alle
Smaafolk en Bædsel for at komme paa Hospitalet. —
De døde begravedes fra Hjemmet paa Skibskirke-
gaarden; men i Pestens Tid blev de uden Ceremonier
bragt bort, og Nybodersfolkene fik ikke Lov at »flye«
deres paarørende ordentligt i Jorden. De blev snøret i
Køjeklæderne, en Kugle blev anbragt ved Fodenden,
og de blev sænket i Vandet. Til Pesten kom Kri