DetGamleKøbenhavn_I

339 / 379

335
prøvede de danske Holmens Folk noget lignende,
hvilket havde til Følge, at Struensee trakterede med
den store Forsoningsokse paa Frederiksberg Slots
Ridebane; Takken var imidlertid, at Matroserne del­
tog i et alvorligt Forsøg paa Oprør mod Ministeren;
det mislykkedes vel, men da denne endelig faldt,
var det Matroserne fra Nyboder, der førte an i de
skandaløse Udplyndringer af Byen, der straks efter
fandt Sted; da de lykkedes, sendte Hovedmændene
Bud til Nyboder og indbød alle de tilbageværende
til Gilde, og nu plyndrede man — uden at Autori­
teterne vovede at sætte sig til Modværge — Borger­
nes Huse, saa at man enkelte Steder end ikke lod
Kakkelovnene tilbage. Ja, der kom endda Hæders­
skrifter ud bagefter som: »Den brave Holmens Mag­
tes glade Indtog i Husene paa den mærkværdige St.
Antonii Dag 1772«.
En Ulykke ramte under Guldbergs Regering Ny­
boder, idet Krudttaarnet paa Østervold sprang i Luf­
ten; 47 Mand kvæstedes, og 7 døde senere af deres
Saar; Skaden i Nyboder vurderedes til 40,000 Rdl.
og Beboernes Bohave led for 3500 Rdl. Skade. Krudt­
taarnet genopførtes og forsvandt først i 1872.
Stor Glæde vakte i 1783 Gerners geniale Pumpe­
værk i Dokken, der i høj Grad lettede Nyboders-
mændene Arbejdet. Maskinen brugtes i hele 70 Aar,
til Dampen gjorde den overflødig. En anden Glæde
skabte Guldberg for dem. Stokhusmøllen brændte i
1783, og derved mistede de alt deres Maanedsforbrug,
som de havde indleveret til Maling; da skaffede Mi­
nisteren dem Erstatning for det lidte Tab, der ellers
vilde have bragt Sult og Ulykke i de smaa Hjem.
Under Kronprins Frederik reduceredes Folkenes An­
tal med 50 i 1791 paa Grund af »den indførte lang­
sommere Bygningstur«, hvorfor der fandt Optøjer
Sted paa Amalienborg og paa Gammelholm; Ophavs-
mændene blev strængt straffet; men Regeringen
forandrede snart Opfattelse og udvidede endda Ram