340 / 379
336
merne betydeligt; men Matroserne var og blev et
uroligt Folkefærd, altid parate til Spektakler, især
naar de kunde komme deres gamle Fjender, Land
etaten, til Livs; derfor slog de sig ogsaa i 1793 sam
men med Studenterne i den berømte Posthusfejde,
der i nogle Dage satte Byen paa den anden Ende.
Ved Aarhundredskiftet forandres paa een Gang
Folkets Opfattelse af vore Matroser. Det var Slaget
paa Rheden, der med Rette gav Nyboders Befolk
ning denne Oprejsning, saa vist som denne Hæders
dag i første Række var deres. Selv Nybodersdrengene
viste deres Uforknythed, de uskadeliggjorde ved
Hjælp af Sand de Bomber, der blev sendt ind over
Toldboden og Flaadens Leje.
Under Englands Angreb i 1807 deltog Nyboders-
folkene i Udfaldene i Classens Have; men under
selve Bombardementet var Mændene borte fra Hjem
mene. Matroserne var om Bord paa Roflotillen, som
havde hele 11 Sammenstød med Fjenden og 100 døde
og saarede; Haandværkerne var dels paa Batteriet
Sextus, og dels hjalp de Brandfolkene med at slukke
inde i Byen.
Da var der Jammer og Elendighed i Nyboder,
hvor Kvinder og Børn ene var overladte til deres
Skæbne. Den første Nat faldt der mange Projek
tiler i Nyboder, og de vidste slet ikke, hvorledes de
skulde klare sig. Deres Mænd havde raadet dem til
ikke at gaa til Vinduerne, da Rudeskaarene kunde
saare dem.
Saa klumpede de ulykkelige sig sammen saa tæt
som muligt inde i Husene og ventede deres Skæbne,
idet de helst alle vilde dø sammen; hvad de gen
nemgik i denne Nat, var nok til, at de næste Morgen,
da Kanonerne tav, i lange Skarer vandrede ud til
Christianshavn; de havde ikke behøvet det; thi Eng
lænderne havde erfaret, at Byens Hospitaler laa i
■den nordlige Del, og derfor skaanedes denne saa vidt