338 / 379
334
som de skulde, at de tog sig selv til rette. Det var
Tider i den nordiske Krigs Tid, hvor deres Koner
maatte tigge og de selv stjæle af Nød; saa vankede
der baade Kat og Kassation, Kagstrygning o. a.;
men en Art Indrømmelse til deres ulykkelige Stil
ling var det dog, at de sjældent dømtes i Jern, og
at de saa at sige altid slap for Brændemærket. Og
Tjenesten var jo ofte haard, især om Vinteren, naar
de maatte ise omkring Skibene; i Dokken maatte
de pumpe. Smaat og haardt havde de det i Hjemmet;
Fridage var der ikke mange af, og et ejendommeligt
Billede paa det daglige Liv har vi deri, at man i
den haarde Vintertid stillede en Kop med Vand i
Vindueskarmen. Tidligt om Morgenen maatte Mutter
op af Fællessengen, hen over det kolde Stengulv og
se til Koppen. Var den bundfrossen, var der fri paa
Holmen, og Fatter kunde vende sig paa »den næste
Side« og sove videre. Det var Nyboders Termometer!
Bømning fra Tjenesten var i hine Dage ikke ual
mindelig. Straffen derfor var 27 Slag Tamp og Ar
bejde med Skubkarreri; hvad Under, at Matroserne
blev raa og farlige for deres Omgivelser, naar de
saa desuden i alskens Smædeskrifter og Gadeviser
maatte taale at blive haanede og fremstillede som
Pariaer.
Af det, der særlig krænkede vore Matroser, var,
at de tyske hvervede Marinere blev sat til at holde
Vagt ved Værftet og hjælpe med at holde Disciplin
blandt de indfødte; dette gav Anledning til mange og
alvorlige Sammenstød.
Men blandt de største Optøjer var dog de, der
fandt Sted under
Struensees
kortvarige Begering. I
1771 fandt der Uordener Sted paa Holmen, der med
førte, at Holmens Chef og Ekvipagemester fik deres
Afsked. I denne Anledning begav som bekendt 2400
indrullerede norske Matroser sig til Hørsholm for at
kræve deres tilbageholdte Kostpenge, og da de op-
naaede, hvad de vilde, fordi Struensee blev bange,