334 / 379
330
Mest gjorde man dog ud af Gaardene; selv gra
vede man Brønde, og Gaardene omskabtes til de
Smaahaver, der siden blev saa hyggelige og fik Dig
terne til at forherlige dem. Her plantedes Popler,
Syrener og Hyld, Stikkelsbær- og Ribsbuske, og saa
rejste man Flagstænger; thi Nybodersmanden holdt
af at flage paa Kongens Fødselsdag og Nationens
Mærkedage.
Samlivet mellem de forskellige Familier var i Reg
len fredeligt; men der kunde ogsaa komme skarpe
Rivninger; der var Kvinder med skarpe Tunger,
Mænd med stædige Viljer; men i det hele taget var
man hjælpsomme mod hinanden, laante hos hin
anden og hjalp trofast, naar der kom Sygdom eller
Sorger. Naar en Nyboderskone havde været oppe
at slaas med sin Naboerske, fik hun Ris paa »Boden«
paa Gammelholm, til hun havde mistet sin Hud.
Over Gaderne spændte man Snore, hvorpaa man
tørrede sit Vasketøj, og man lagde Garverbark, der
ikke duftede rart, til Tørring paa Fortovene for se
nere at benytte det til Brændsel i Bilæggerovnen.
Spedelysene gjorde Lofterne slemt sodede, Ænderne
snadrede i de dybe Rendestene, hvor Børnene maalte
Vandstandens Højde. Børnenes Klædedragter var
meget brogede, de var hyppig sat sammen af Fatters
aflagte Uniformsrester. Hyggeligt var der vel nok om
Sommeraftenen, naar Børnene var kommet til Ro
og Fatter rykkede ud med sin Pibe paa Fortovet,
Mutter med sin Bindehose, og de fik sig en Passiar
med Naboer og Genboer om Dagens Begivenheder.
Paa Valborgs Dag rejstes Majstangen, og der var
stor Hurlumhej, og man forstyrredes ikke af Politi;
man holdt selv den Justits, man ønskede.
Nyboder havde sine egne Skoler, og navnlig i
Drengenes var Disciplinen haard. Naar en Dreng stod
paa »den røde Tavle«, vidste han, hvad der forestod.
En Gang fik over Plalvdelen af en Skoles Elever Ris
paa samme Dag; 45 Slag var ikke ualmindeligt. Saa