337
muligt. Men Nyboder stod altsaa tomt, dets kvinde
lige Beboere med deres Børn samlede sig paa Boden-
hoffs Plads, hvor de søgte Ly i Pakhusene.
Efter Kapitulationen, der jo særlig ramte denne
Befolkning, opstod der stor Misfornøjelse, og Hol
mens Folk samlede sig i truende Skarer ud for det
danske Hovedkvarter paa Kongens Nytorv, og den
Dag, da England sejlede bort med vor Flaade, blev
der grædt mange modige Taarer i Nyboder. Og
der fulgte haarde Dage i de syv lange Aar, Krigen
endnu stod paa. Tapre var de, der var ude med Ka-
nonbaadene og Kaperne; men Pengemangelen her
hjemme bredte Demoralisation hos dem, der blev
i Byen. Tyverier o. a. hørte til Dagens Orden; man
solgte aabenlyst sine Tyvekoster paa Gaden, og Adel
gade fik det lidet smigrende Navn »Tyvetorvet«; ja,
der blev endda givet Politiet Ret til at standse og
undersøge alle og enhver, der færdedes paa Nyboders
Gader.
Efter Krigen indførtes nye Regler i Nyboder, og
man fik, naar man gjorde behørig Anmeldelse der
om, Lov at have logerende; derfor ser vi i senere,
fredeligere Tider mange Studenter, der har deres
hyggelige Logis hos brave og solide Nybodersfolk,
og ved denne Forbindelse med Borgerskabet gaar der
ogsaa mere Borgerlighed i Holmens faste Stok, og
den vokser sig ind i Københavnernes Bevidsthed som
en Klasse af gode Fædrelands-Sønner, der med Ære
bar det Hæderstegn, der var indstiftet for dem efter
2. April 1801. Befolkningen herude bliver kongetro un
der Frederik d. Sjettes landsfaderlige Regimente; i
1829 illumineres hele Nyboder i Anledning af Arve
prinsesse
Carolines
lykkelige Forlovelse med Prins
Ferdinand,
og tre Aar senere tænder man atter straa-
lende Blus for en mindre lykkelig Forbindelse mel
lem Prinsesse
Vilhelmine
og Prins
Frederik,
den senere
Frederik d. VII.
Knud Bokkenheuser: Det gamle København I.
22