346 / 379
342
sekammerat, Kadet
Helmuth Karl Bernhard M'oltke,
der blev dansk Officer i 1818, samme Aar som
An
dreas de Saint-Aubain
blev Student. Længe varede
Venskabet med Moltke dog ikke; allerede snart for-
ilyttedes han til Rendsborg, og her tog han i 1821
sin Afsked for at gaa i
tysk
Tjeneste. Enhver, der
kender hans senere Historie og kommende Forhold
til Danmark, vil forstaa, at der ikke senere var nogen
Forbindelse mellem ham og de gamle Venner.
Frits Hegermann-Lindencrone
var en stille, lidt me
lankolsk Natur, men en stærkt interesseret Officer og
gennemdannet, kommet som han var fra et Patricier
hjem, der netop i de Dage regnedes for et af vor Bys
bedste. Vi kender den unge Officers Skæbne fra
H.
P. Holsts:
»Den lille Hornblæser«.
Da Soldaterne Dagen inden Slaget ved Bov bi-
vouakerede ved en munter Bolle Punch, afbrydes de
et Øjeblik af Besøget af en Officer:
Det er en høj og kraftfuld M an d ;
hans klare Øjne smiler
saa ærligt, m ildt; men om hans Mund
et Træk af Tungsind hviler.
E t Glas han griber: R et saa Børn,
i Aften vil vi drikke!
I Morgen skal vi
slaas,
Godtfolk,
saa maa ej Bøssen klikke. . . . . .
Jeg drikker for den første Sejr
og paa — hans Øje flammer —
en rask og smuk Soldaterdød
for den, som Døden rammer.*
Dagen derpaa faldt
Hegermann-Lindencrone
i Spid
sen for sine Folk af tredie Jægerkorps. Han var —
siger Samtiden — en ualmindelig dygtig og afholdt
Officer, og det betog et Øjeblik hans Folk Modet, da
han lige under en Fremstormen i Begyndelsen af