271 / 414
#
269
Men hvad vil dog den Pige
blandt Drenges kaade Spil?
Tys, stille, jeg skal sige
dig, hvordan det gaar til, —
En
Drencj
det er for Resten,
saa fiffig var den smaa;
for at forhøje Festen,
han Sosters Skørt tog paa.
Mens fastebleg nu Solen
ser ned paa deres Gang,
gaar Vejen forbi — Skolen,
her sagtnes Spil og Sang.
En underlig Erindring
opvækker denne Krog . . .
men uden nogen Hindring
de frem marchere dog.
Ved Præstegaarden stopper
al Spas en liden Stund.
Ej Pjerrot gør Spilopper;
thi — det er hellig Grund.
Ved Kirkelaagen titte
de ind, hvor Freden bor,
for
Peters
Grav at hitte. — -
ak! han var med i Fjor!
Om k ring d en K ern e, der sk a b te d et F red erik sb erg ,
v i nu m aa k a ld e
Kong Christian cl. X.s,
har d isse
B la d e sø g t a t fle tte en M ind ek ran s. D e t er v e l nok
d en B y d e l, h v o r a f M ind ern e spirer k r a ftig st, d e t er
til d en , a lle de gam le, der m e st elsk er v o r B y , h e lst
søger, naar de, træ tte af L iv e ts K am p , øn sk er R o i
deres A ld erd om . D e t er, som om de g am le T ræer
derud e i H a v e rn e h u sed e D ry ad er, der k a ld er og v in k e r
a lle d em , der, om de end har fæ rd ed es n ok saa fjæ rn t,
i h ele L a n d e t og la n g t ov er V o v e , læ n g es h jem ad .
D e find er deres A ld erd om s H jem derud e, fo rd i F re
derik sb erg g em m er U n g d om m e n s b e d ste M inder, ■—
H a v e n og K a n a le rn e fo rtæ ller a lle S læ gtled n o g et.
Men ud en om d en n e K ern e —
Frederik den Fjerdes
og
fø r st og sid st
Frederik den Sjettes
F red erik sb erg —