265
for de i 1864 fa ld n e B org ere fra F red erik sb erg Sogn .
B a g A lte r e t er der P o rtræ ttr e af en D e l a f de v ed
K irk en i T id en s Løb v ir k en d e P ræ ster. A f d isse er
de m e st b ek e n d te fo rø v r ig t
Weinreich, M. F. Lieben-
berg, Holsøe, Hall, Schiødte, Ewaldsen
og
Glahn.
D e n g am le F red erik sb erg K irk eg a a rd b le v a n la g t
1734 lig e om k rin g K irk en ; d et er en af de stem -
n in g sfu ld e ste og h y g g e lig ste , v i ejer. D en er sen ere
m a n g e G ange u d v id e t, sid st er d et g a a e t ud ov er
den g am le P ræ ste g a a rd sh a v e. E n V an d rin g paa
d en n e K irk eg a a rd b ringer m a n g e M inder til L iv e .
F o ru d en
Oehlenschlåger
har sa a led es
Knud Lyne
Rahbek
m ed
Kamma
og
Carl Heger
fu n d e t H v ile
h e r — op ad Muren ud m od F red erik sb erg A llé. D ig
te t o v er G raven , der sik k e r t sk y ld e s S v o g eren ,
Adam,
ly d e r:
Med elskte Viv vor Digter hviler her,
de delte trolig Livets Fryd og Kummer,
og han, som var dem begge kær
og leved dem saa længe nær,
nu deler med dem Gravens Slummer.
M ed V em od dvæ ler m an v e d
Anders Sandøe Ør
steds
og h an s elsk ed e
Sophies
G rav; og saa O eh len -
sch lå g ers F oræ ld re h v iler her. D a S øn n en sk rev sit
F red er ik sb e r g -D ig t, le v e d e F ad eren en d n u , og h an
k u n d e derfor sk riv e:
»Sov, elskte Moder, sødt ved denne Sti.
Din gamle Husbond gaar dig tro forbi
hver Søndag, naar han iler hisset ind
med Orgelklang at røre kristne Sind.
Jeg fik i Arv fra ham, imens du led,
hans Sundhed, Styrke og hans Munterhed,
end blusser han i Kraft med hvide Haar
og nyder fro sin Vinter som en Vaar«.
A f D ig te re h v ile r p a a F red erik sb er g K irk eg a a rd
J . C.
Hostrup,
p aa h v is sm u k k e af
Skovgaard
k om
p on ered e M in d esten In d sk r iften desvæ rre er u læ se
lig, d en m æ rk elig e F o r fa tte r til »Trolddom«
P. V.




