272 / 414
270
sam ler der sig e t F o lk e liv , som ald rig v il dø, og d et
fo rtjen er o g sa a a t faa sin H isto r ie sk r e v e t, S to ffe t er
o v e r væ ld en d e sto r t; m en d e t er o g sa a saa rig t, a t d et
k ræ ver en B o g for sig selv .
D eL M ind e, der sta a r ly s e s t og k la r e st for a lle
ig en n em d en n e B o g , b liv er v e l nok
Frederik d. Sjettes.
D er er sa g t m a n g e ond e Ord om h am og h a n s P o litik ;
m en læ n g st v il v e l dog K u ltu r h isto r ie n s og D ig tn in g e n s
D om
0111
d en g am le K o n g e le v e .
Folket glemmer ikke.
Og
Frederik den Sjette
v a r sit F o lk s b e d ste Y en trod s
a lle sin e F e jl. E n frem ra g en d e H isto r ik e r har en g a n g
sa g t, a t K o n g F red erik v e d sin e P a rad er a ld rig ta b te
et S lag. D e t v a r fø rst, da d e t v ir k e lig g ja ld t, a t lian
ta b te H a lv d e le n af D a nm a rk . A a, ja , m a a sk e ! G eo
grafisk k an d e tte jo ik k e m o d sig e s. M en F red erik s-
bergs H isto r ie fo rtæ ller om , h v a d h an v a n d t. D a
han død e, b le v der stille om F r ed erik sb er g ; m en
d e ts N a v n v a r d y b t in d s k r e v e t i F o lk e ts PIjer ter.
I 1858 r ejstes den g am le H æ d ersg u b b es S ta tu e i h a n s
kæ re H a v e , og d e t sk e te m ed fu ld R e t. In d en den
T id h a v d e M o n um en te t væ r e t væ r n e t i F o lk e ts H je r te ;
Ingemann
h a v d e sk r e v e t sin sk ø n n e S an g : »Paa sin
L ig sen g lig g er K o n g
Frederik
h v id , fra V u gg en va r
h an s P u d e r haarde«; m en en m in d re D ig te r ,
H. P.
Holsl,
der h ø r te d et b r e d e ste L a g til, sk rev de Ord,
der r am te, Ord, om h v ilk e
Goldschmidt
h a r sa g t, a t
»ved sa a d a n n e L e jlig h ed er er d e t v ir k e lig ik k e de b e
s ta lte d e D ig te r e , der sy n g e r F o lk e ts Sang«.
E n B o g om d et a lle r snæ v re ste F red erik sb erg bør
da o g saa slu tte s m ed d et b e d ste , der er sa g t til K o n g
Frederik d. VI.s
M inde:
»O, Fædreland, hvad har du tabt,
din gamle Konge sover!
Et rastlost Liv, til Arbejd skabt,
henskylled’ Tidens Vover.
Et Hjerte brast, som banked’ ømt