Seglet viser en tåmlignende spirprydet bygning med formentlig fire
tilbygninger (der kan ses tre) omgivet af en mur med to tårne. Både mu
ren og tårnene har skydeskår. I forgrunden ses bølgelinier. Seglbilledet i
dette segl er sandsynligvis en heraldisk stiliseret gengivelse afborgen på
Slotsholmen, der blev fuldstændig nedrevet af hansestædeme i 1369.
Seglbilledets tåmbygning med spir kan være borgens kirke eller pala-
tium, og muren med de to tårne er ringmuren om borgen.4Denne ring
mur, af hvilken rester kan beses under Christiansborg, var beklædt med
kridtstenskvadere. Bølgelinierne hentyder til beliggenheden ved van
det. København er herved på linje med mange andre byer, der symboli
seres ved deres mest karakteristiske bygninger og fæstninger. Sådanne
segl med tårne, mure og andre bygningsværker kaldes »topografiske«
segl, mellem hvilke der foregik en gensidig påvirkning, og da bygninger
og fæstningsværker er ret ensartede,kom seglene til at ligne hverandre.5
Vi vil i det følgende se lidt på andre byers og institutioners segl og vå
ben og andet, der kan have givet inspiration til udformningen af Køben
havns segl, og dernæst vil der blive set på dettes senere udvikling.
Et tidligt eksempel på et topografisk segl er kong Balduin af Jerusa-
lems (1118-31) segl med tre af byens vigtigste bygningsværker.6Roskilde
domkapitels segl er fra miden af 1100-tallet eller før og menes af nogle
forskere at vise Roskildes treskibede frådstenskirke, der opførtes af bi
skop Svend Normand og var indviet til den hellige trefoldighed. I for
grunden af seglet ses som i det senere københavnske en kamtakket mur,
og derover, i kirken, dennes skytshelgen, pave Lucius med helgentegnet,
en palmegren.7Andre forskere, der er blevet opmærksomme på middel
alderens teologisk-symbolske tænkemåde, ser ikke i den byportlignen
de facade en egentlig afbildning af kirkens vestfront, men nok så meget
et symbol på det himmelske Jerusalem, hvor alle frelste skulle forenes i
salighedens evige bolig.8 Under alle omstændigheder er det en nærlig
gende tanke, at netop dette segl har været inspirationskilde for det kø
benhavnske, da roskildebispen ejede København. Hamborgs segl, der
kendes i en udgave fra 1241, kan også have været forbillede. Det blev i
1269 til tre tårne på en mur (et kastel). Også Hamborgs sølvmærke blev
tre tårne på en mur, det københavnske tre fritstående tårne. Sølvmær-
keme var dog så ens, at hamborgsølv er blevet antaget for at være kø
benhavnsk.9
Det københavnske sølvmærke er opstået på et tidspunkt, da Køben
havns våben, som det fremstod i seglet, forlængst var blevet til tre frit
Egil Skall
8