12 / 193
Egil Shall
anvendt i hvert fald 1354-1584, ses en ringmur med højt porttårn og to
mindre tårne ved siderne.11Der behøver dog ikke at være nogen forbin
delse mellem mønten og seglet. Også i Roskilde blev der i 1100-tallet
slået mønter med tre tårne.12
Der er formentlig for danske mønters vedkommende tale om efterlig
ninger af udenlandske, f.eks. tyske fra Halberstadt eller Magdeburg (fra
før ca. 1100). Fra antikken kendes byportmotiver på mønter, f.eks. på ro
merske mønter omkring år 300 e. kr.13
Københavns store segl fra 1275 vides ikke at have været brugt efter
1377, men det har haft i hvert fald to mindre søskende. Fra 1394-1454 er
bevaret segl på 47 mm og fra 1481 er bevaret et enkelt segl på 31 mm.
Seglbilledet i det største 47 mm segl er ganske som i 1275-seglet, blot er
proportionerne ændret, så ringmuren og den bagvedliggende bygning
måske kunne opfattes som eet midtertårn. Seglstemplet til 1481-seglet
ser ud til at have været ret primitivt udført, og er måske derfor ikke ble
vet brugt ret meget.
1 1417, da en overenskomst mellem Erik af Pommern og holstenerne
skulle besegies den 14. november, var det københavnske seglstempel
ikke ved hånden, så man skar et nyt »falsk« seglstempel på 45 mm, hvil
ket man også måtte gøre til Malmøs og Lunds segl. Seglskæreren var no
genlunde heldig med Københavns segl, han gav byen tre tårne. Han
kunde formentlig let spørge sig frem til, hvad motivet var i Københavns
segl, men Lund fik en kirkebygning og Malmø et skib, navnlig det sidste
var helt forkert. Ribes segl, hvis stempel var let tilgængeligt, var ægte.14
Dette københavnske segl kendes kun fra overenskomsten af 14. novem
ber 1417, den plattyske omskrift »S' der stad to Coppenhaven« umulig
gjorde naturligvis dets almindelige brug, rent bortset fra, at man jo hav
de et udmærket stempel i København.
Fra 1465 til 1558 vides anvendt et segl, der af seglhistorikeren Poul
Bredo Grandjean beskrives således:»Et, foroven til højre af en seksoddet
stjerne, til venstre af en aftagende måne ledsaget større, rundt tindet
tårn med høj portal, hvorover runde glughuller og smalle vinduer, og
med lav kugleprydet kuppel; tårnet først flankeret af to, skråt udadgåen
de, et stokværk høje, tindede bygningsfløje, med vinduer og tag, og
yderst af to mindre, runde tindede tårne med lav dør, vinduer og spidse,
kugleformede spir, alt stillet over bølger. Et forneden afrundet skjold«.15
Dette segl, der er 42 mm stort, har en latinsk omskrift. Der er anvendt go
tiske bogstaver i omskriften og bygningsværkerne er anbragt i et skjold,
10