HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Københavns byvåben

debærer en vis frihed med hensyn til udseendet. En af heraldikkens

grundregler siger, at indholdet, ikke formen, gælder, når et våben fast

sættes. Gengivelsen viser blot en af de måder, på hvilken det fastsattte

våben kan udføres, idet stil, størrelse og materiale vil influere på ved

kommende malers, tegners, gravørs eller billedhuggers fremstilling. Iføl

ge P. B. Grandjean var næsten alt forkert ved våbenet i pergamentprivile

gierne: skjoldet var indrammet på lidet heraldisk vis, bølgerne var natu

ralistiske, krigeren bærer »en slags harnisk«, måne og stjerner er for små,

det kan ikke bestemmes, om skjoldholderne er løver eller leoparder (dy

rene er løver, hvis de vises i profil, men leoparder, hvis de vises en face;

her vises de ubehjælpsomt tegnede skjoldholdere i en mellemstilling),

hjelmene har hjelmkranse, men ingen hjelmklæder, den øverste svæ

vende grevekrone er unaturligt stor osv. osv. Kort sagt, Michael von Ha

vens våben er et eksempel på udpræget forfaldsheraldik.18

11930erne ønskede man at beskytte Danmarks kommunevåben mod

misbrug. Det skete ved lov om uretmæssig konkurrence og varebeteg

nelse nr. 80 af 31. marts 1937, § 4, ifl. hvilken der er bødestraf for ved skilt

ning eller på anden måde

i omsætningen

at benytte danske eller uden

landske statsvåben, når benytteren ikke har særlig tilladelse. Det samme

gælder danske kommunevåben og -segl, som er godkendt ved ministe

rielle foranstaltninger. København lod da tegneren og gravøren F. Britze

tegne byvåbenet om. Denne nytegning blev så, med en behørigt udfor

met beskrivelse, i henhold til loven registreret som kommunevåben og -

segl for Københavns kommune den 15. marts 1938, og både nyteg

ningen (med lige tårne og martialske løver) og beskrivelsen blev offent

liggjort i Statstidende.19

Ved registreringen i 1938 blev byvåbenet altså forbeholdt Køben

havns kommune og må ikke uden tilladelse fra magistratens 1. afdeling

anvendes af andre på en måde, der strider mod loven. Nogle private fir

maer, f.eks. porcelæns- og tobaksfabrikker og Taxa, der længe havde haft

mærker, der lignede byvåbenet, kunne fortsætte dermed.

Københavns kommune har siden 1661 anvendt byvåbenet i en ud

formning, der oftest har været meget tæt op ad forlægget i pergamentet,

der bærer Frederik III's underskrift og efter 1938 som Britze tegnede det.

Porttegnet var f.eks. simpelthen forsynet med en gengivelse af stadens

segl.

Dette udprægede stykke »forfaldsheraldik«bliver dog i lille gengivelse