20 / 193
Københavns møller
A fTorben Ejlersen
Når man i ældre tid ude fra Sjælland kom op over Valby bakke, var det
ikke blot hovedstadens spidse kirketårne eller Københavns slot og Ro
senborgs spir, som dukkede op. Også voldmøllernes karakteristiske sil
houetter og kniplingsagtige vinger fangede den kørendes eller gåendes
øjne. 12-14 møller rejste sig på bastionerne, der omkransede byen. An
dre møllebygninger stod langs udfaldsvejene i de tyndt bebyggede for
stæder udenfor Søerne eller på Amager. Kom man sejlende til Køben
havn, gav vindmøllerne også landkending.
Det følgende vil give et rids af de københavnske vindmøllers historie
fra slutningen af 1600-årene til omkring 1900, da de særprægede byg
ninger var blevet fejet til side af industrialderens fabriksanlæg. Hvor lå
disse vindmøller, hvordan så de ud, og hvad var de indrettet til? De fleste
møller formalede korn til mel og gryn, mens enkelte andre stampede
oliefrø, valkede klæde eller knuste bark. De tidligste dampmøller vil bli
ve omtalt, men også glimt af det mølleri, hvis drivkraft var vandhjulet el
ler hestegangen. Geografisk holder artiklen sig med få undtagelser til
staden og dens udenbys jorder, hvilket stort set svarer til Københavns
kommune i dag.
Vandmøller
Møllehistorisk er vandmøllen den ældste mølletype, idet de tidligste an
læg i Danmark med sikkerhed kan dateres til 900-årene,mens vindmøl
lerne først dukker op et par hundrede år senere. Det flade, åløbsfattige
terræn omkring København indbød i øvrigt knap nok til vandmøller.
Tidligere tolkede man arkæologiske fund ved Vestergade som rester
af en mølledam fra 1200-årene. Den fik sit tilløb fra stadsgraven ved
Vestervold, mens fraløbet fortsatte ad gravede render, den ene langs
vestsiden af Gammeltorv og Nytorv, den anden parallelt med Mikkel
Bryggersgade, hvorefter begge løb ud i stranden. Den beskedne opstem-
ning mentes kun at have betjent møller med underfaldshjul uden større
kapacitet. En moderne undersøgelse afviser dog møllerendeteorien. Der
18