Københavns møller
er snarere tale om spor af en voldgrav, som har beskyttet den tidlige be
byggelse på stedet. Den blev sløjfet omkring 1200.1
Der er derimod ikke tvivl om vandmøllesystemet i København om
kring 1600.2 Dengang fik stadsgraven omkring byen sit tilløb fra Peb
lingesøen. En smal rende ledte vandet fra søen gennem terrænet foran
voldene og ind i selve voldgraven mellem Helmers bastion og Hahns ba
stion. Nede ved bastionen ud for Vesterport havde man lagt en sten
dæmning tværs over voldgraven, så vandspejlet dermed hævedes 1/2
meter. Takket være opstemningen blev stadsgravens vand tvunget ind
under volden gennem en muret hvælvning, for derefter inden for vol
den ved Vesterport at blive til møllestrøm for Vestermølle, et anlæg fra
middelalderen. Ifølge rentemesterregnskaberne blev Vestermølle byg
get om i 1607. Den havde i 1613 tre underfaldshjul med hver sin kværn. I
perioder malede møllen korn, men brugtes nogle år under navnet Polér-
møllen til forarbejdning af våben, harnisker og anden militær udrust
ning. Bygningen har rimeligvis været af bindingsværk.
EfterVestermølle fulgte møllestrømmen nuværende Løngangsstræde
for så at udvide sig til en ny mølledam, i dag pladsen Vandkunsten. Her
stod en eller to vandmøller. Selve navnet Vandkunsten har dog ikke med
mølleri at gøre, men skyldes, at der her lå et sindrigt, hestetrukket vand-
løftningværk, som via et rørsystem forsynede Københavns slot med
vand.
Vandmølleanlægget ved Vandkunsten ejedes snart af kongen, snart af
magistraten eller private bl.a. rentemester Henrik Müller. Det var pri
mært en kornmølle, men drivkraften udnyttedes omkring 1620 til klæ-
devalkning. Da møllen hævdedes at genere byens vandforsyning, for
bød magistraten ejeren at bruge møllen. Den blev sløjfet omkring 1668
som den sidste vandmølle indenfor voldene. Afmølleanlægget har man
omkring 1900 konstateret fundamentrester, dele af slusen samt stum
per af møllesten.
Vestermølles historie og situationen omkring møllen ved Vandkun
sten rummer stadig gåder. Kun en fornyet analyse af arkivalier og ar
kæologiske spor vil kunne skabe større klarhed over disse møllers for
hold. Generelt har det været små anlæg på grund af den beskedne vand
tilførsel og ringe mulighed for opstemning.
Hestemøller
Hvornår de første hestemøller indrettes i København ved man ikke.Blot
19