HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Københavns møller

Geddes kort over Skt. Annæ Øster kvarter fra 1757. Møllen blev brudt

ned få år senere i forbindelse med den fortsatte udbygning af Frederiks-

staden.21

Christian IVejede som nævnt flere møller. En lidt senere møllekonge

fra 1650'eme og 1660'emevarHansHoppe.HanstammedefraHolland

og blev brygger og købmand på Christianshavn, hvor svigerfaderen,

storkøbmanden og rederen Jacob Madsen en tid var borgmester. Hoppe

kan i denne periode forbindes med 3 møller på Christianshavn og 2 ved

Vestervold. Til en af disse hentede han træ til en mølleaksel i »Dragør

lund«.22

Møllepladseme på voldene blev overladt gratis til de interesserede.

Opførelsen eller flytningen af møllebygningen var ejernes sag, og de

måtte acceptere at fjerne møllen, hvis hensynet til forsvaret krævede det.

Det var næsten udelukkende stubmøller til komformaling, som teg

nede de små grupper af vindmøller, som både før og efter fæstningens

modernisering fortsat hævede sig mellem de spredte huse, værksteder

og haver uden forvoldene langs byens

udfaldsveje.Af

en synsforretning

fra 1682 af stadens udenbys jorder fremgår det, at der udenfor Vester

port stod 6 vindmøller, mens Nørrebro gav plads til 7 møller. På Østerbro

lå 2 mølleanlæg, mens en enkelt mølle ragede op på Amagersiden af

Christianshavns port. Dokumentet giver også besked om kværnenes

størrelse. Typisk er disse forstadsmøllers øverste roterende møllesten

150 cm i diameter og samme stens tykkelse 20 cm.23.Denne præcision i

de normalt detaljefattige dokumenter har skullet tjene vurderingen af

møllestenenes maleevne og dermed en korrekt beskatning af møllerne.

Hollandske olie-, sav- og valkemøller

Enevældens statsmagt ønskede som et led i sin merkantilistiske selvfor

syningspolitik at støtte fremstillingen af sæbe. Hollænderen Herman Jæ

ger fik i 1661 privilegium på et sæbesyderi, som han derefter etablerede

på Christianshavn.24 Jæger fik desuden i 1668 tilladelse til at indrette

nogle oliemøller »paa sin egen grund udi sin baggaard«, i dag Strandgade

26, hvilket tyder på, at det ikke var vindmøller, men hestetrukne værker

til at knuse importerede oliefrø med. Jæger døde 1670/71 uden at have

spundet guld på sin aktivitet.25

I 1682 blev der imidlertid oprettet endnu et sæbesyderi med Hans

Nielsen og Lorents Krøyer som ejere. De fik lov til at opsætte en oliemøl

le, »som af vinden kand drifvis« med tilhørende bygninger i Enhorns ba