Previous Page  29 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 193 Next Page
Page Background

Københavns møller

Mølle fra Holland skulde have forskrevet, vilde Pengene derfor have

gaaed af Landet«. 1 173 5 var møllen brandforsikret for 5000 rigsdaler. Po­

licen betales år efter år til 1748. Oliemøllen findes endnu på Geddes kort

fra 1757. Søetaten købte bygninger på bastionen i 1770, uden at det dog

kan ses af arkivalierne, hvor længe vindmøllen eksisterede.291 1846 lag­

des dele afHærens Laboratorium på Sofie Hedevigs bastion, som i dag er

en del af Fristaden Christiania.

Kan der være usikkerhed om, hvilken type Christian IV's mølle på

Schacks bastion tilhørte, kan det til gengæld, som netop sket, dokumen­

teres, at den hollandske mølletype senest dukker op i København i

1680'erne. Behovet for slagning af oliefrø har fremmet investeringsly­

sten i den i Danmark nye teknik. En god portion statslig velvilje har væ­

ret med til at bane vejen for den kostbare mølle. Der skulle endnu gå

nogle år, før hollændermøllen til melkværne blev lanceret.

Andre olievindmøller fulgte i begyndelsen af 1700-tallet. Hollænde­

ren Rolluf Hoogkerk fik privilegium på et sæbesyderi i 1702 og opførte i

kompagniskab med to andre Vestre oliemølle i Sundbyvester mellem

nuværende Hallandsgade og Norgesgade. En beskrivelse fra 1766 for­

tæller, at denne hollandske mølle står på 8 murede piller. Fra omgangen

og opefter er mølleskroget ovenpå brædderne beklædt med halm. Stam-

peværket er indrettet med 6 stamper og »Maste Verket«, altså kol-

lergangen, består af »en liggende Marmor Steen og tvende løvende Mar­

mor ditto«. Mølle og tilhørende bygninger takseres til 10.200 rigsdaler.

Møllen forsvandt i 1850'erne.30

1 1720 startede Hoogkerk en anden oliemølle, nemlig Fredens Mølle -

navnet skyldes den netop afsluttede Store Nordiske krig. Møllen rejstes

på det sydøstlige hjørne af nuværende Amagerbrogade og Holmblads­

gade. En sandstenstavle fra møllen med indskrift på hollandsk »De Moo-

le D:Vreede« sidder i dag på Amagerbrogade 45 nær møllens oprindelige

placering. Fredens mølle beskrives i 1760 som hollandsk med omgang,

rørtækket og med det sædvanlige stampeværk og kollergang med mar­

morsten.31 Omkring 1800 var Fredens mølle på skift tilskødet forskelli­

ge medlemmer af familien Casse. En interessant tegning tidligst fra 1805

af møllen, måske projekt til en ny, viser detaljeret en oliemølles stampe­

værk og kollergang.32 Møllen med tilhørende sæbesyderi blev i 1846

omdannet til Fredens Mølles Fabrikker, i dag storkoncernen Superfos.

Endnu en Amager-oliemølle drevet af vinden blev opført 1808 ved

nuværende Brigadevej. Den tilhørte Jacob Holm og beskæftigede 5 ar-

27