33 / 193
Københavns møller
opbevaring af træ. Det var møllebygger Wahlert, som i 1791 leverede
overslag til savmøllen på 8300 rigsdaler. Savmøllen blev igen af hol
landsk type.1 1794 måtte man lægge ny aksel i møllen og forny vingerne,
fordi en storm i februar hærgede anlægget. Allerede i 1814 besluttede
man sig til at opgive møllen, fordi driften ikke svarede sig. Der blev lagt
kanonbådsskure på grunden.42
På J. F. Clemens berømte stik fra 1801 har savmøllen 1. parket til slaget
på Rheden.Det fremgår af en anden gengivelse af slagscenen, at savmøl
len på Nyholm ligesom sin forgænger ved Toldboden stod på en høj un
derbygning med sidefløje.43
Endnu en savvindmølle var i drift i slutningen af 1700-tallet, antagelig
den eneste privatejede i sin art i Danmark. Den blev opført til brug for
skibsbygmester Erik Eskildsens bådeværft ved Kildevæld på Østerbro
nær Svanemøllen.Værftet var anlagt i 1778. Møllen byggedes efter forbil
lede fra Bayerfleth i Holsten, hvortil Eskildsen havde sendt en møllebyg
ger. Savmøllen ved Kildevæld var savmæssigt en ny type og kostede byg
herren 4000 rigsdaler. Det kneb dog for værftets mandskab at blive for
trolig med møllen. Eskildsen måtte derfor ansætte en ny mester til at kla
re betjeningen. Erik Eskildsen døde i 1793, hvorefter bygninger ogmølle
blev solgt.44 Hvad der blev af møllen vides ikke.
Valkning er en efterbehandling af det vævede stof, så der sker en sam
menfiltning af uldtrådene. Det gør stoffet tættere og mere ensartet. Stof
fet skal blødes op i sæbeopløsning og presses sammen. Valkeprocessen
blev tidligt overtaget af vandmøller. Møllen fra 1600-tallet ved Vand
kunsten var et sådan anlæg. Men også en hollandsk vindmølle kunne
aktivere det stampeværk, som foretog valkningen.
I 1699 fik Georg Julius Wodroff af kongen skøde på et stykke jord
langs Sankt Jørgens sø ved Ladegårdsåen. Han havde stillet forslag om
»een Vejer Mølle til at valcke alle Slags fiint Klæde« efter forbillede fra
Amsterdam og Leyden. I efteråret 1699 stod vindmøllen klar. Det frem
går ikke af dokumenterne, at møllen var af hollandsk type, men alene
dens formål bekræfter det. Det understøttes desuden af hans ansøgning
i oktober 1700 om på valkemøllen »auf den ledigen Boden, die sich in
soleher Muhle befinden« at måtte anlægge et perlegrynsværk, hvorpå
han kunne lave byggryn, når der ikke var noget at stampe og på den må
de redde økonomien i valkeriet.45 Dermed havde endnu en hollandsk
vindmølle indfundet sig i København og ikke mindst med det kvæm-
31