![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
Københavns møller
Kastellets forsyning med mel blev i de første år dækket med håndmøl
ler og med assistance fra den tidligere omtalte stubmølle overfor ved Es
planaden.Men voldmølleme stod ogsåbi somleverandører.Der var des
uden nogle hestemøller. For dog ikke at være totalt afhængig af omver
denen foretrak man at få sin egen mølle. 1 1728 nævnes den første stub
mølle på selve Kastelsvolden, nemlig i Kongens Bastion.Den lå bekvemt
nær ved Kastellets bageri. Møllen var i privat eje, men havde særlige for
pligtelser over for »værten«. Denne konstruktion skabte uundgåeligt ir
ritation, fordi militæret fra tid til anden utilfreds konstaterede, at mølle
ren gik for meget op i sine leverancer til kunder ude i byen.
Efter ulykken i 1846 fikmøllebygger Fritz Christian Balslev til opgave
at rejse en hollandsk mølle til afløsning for stubmøllen. Den nye mølle
blev taget i brug i 1847 og fungerede til 1903, daKastellets bageri fik nyt
maskinhus. Kastelsmøllen er i dag den eneste bevarede og tilmed fuldt
køredygtige af Københavns gamle vindmøller.57
Hollandske kommøller 1700-1800
Wodroffs vindvalkemølle blev som nævnt i 1700 forsynet med et perle
grynsværk, måske det første i Danmark. Hvori bestod denne opfindelse,
somkom sydfra,men hvis ældste udviklingstrinman ellers ikke ved me
get om, og hvilken betydning fik den?58
Iden almindelige kværn med to møllesten knuses komet, såbåde ker
nedele og skaldele løber ud af meltuden. Selv en omhyggelig sigtning
bagefter giver groft mel. Men takket være skalkvæmen eller perlegryns
kværnen, som perfektioneredes i begyndelsen af 1700-årene, blev møl
leren i stand til at fjerne de grovere skaller og spidser frakomet,idet skal
kværnen, som kun har een møllesten, under sin rotation gnider komets
skaller af mod en raspeplade af gennemhullet jemblik. Pladen ligger
som en krave udenom møllestenen i godt en fingersbreddes afstand.
Efter første behandling slår man de groft afskallede kom på kværnen
igen. Så kommer der bankegryn ud af kværnen. Får disse gryn også en
tur på kværnen, bliver resultatet kuglemnde perlegryn, som let kan sig
tes helt skalfri.
Maler man til slut perlegrynene på en almindelig melkvæm med to
møllesten fås et fint mel.
En virkelig effektiv skalkværn skal løbe med høj fart. Dette kunne
man realisere i vandmøllen eller vindmøllen ved at skyde et stort stjer
nehjul ind mellemmølleværkets andre hjul som et opgearende led.Den
37