42 / 193
vindmølle forsynet med omgang.Breslau finansierede delvismøllen ved
et lån på 13.000 rigsdaler fra Militæretatens Pensionskasse.68
Gothers mølle på Stadsoberstens bastion stammer også som hol
landskmølle fra 1753. Omden kom før eller efter Breslaus kan ikke afgø
res.69
Næste hollandske kornmølle blev den i 1758 »nye opbygte, Sigte og
Perlegryns Mølle«på Rosenborg bastion med møllerJochumOlsen som
bygherre. Også dens underbygning var 19 alen i kvadrat, og hele møllen
vurderedes til 19.000 rigsdaler.70
Isen var brudt med disse 5 hollandske kommøller på volden. Geddes
eleverede kort fra 1761 i Københavns Stadsarkiv markerer typen kor
rekt i overensstemmelse med de her benyttede skriftlige kilder. Det gæl
der i øvrigt også stubmøllerne, bortset fra Geddes stubmøllesymbol ved
Vodroffsgård, som i overensstemmelse med det tidligere nævnte billed-
og tekstmateriale var en hollandskmølle fra omkring 1748. Overrasken
de viser Gedde slet ikke Kastellets stubmølle, som nævnes første gang
1728. Konklusionen er alligevel, at Geddes eleverede kort mølletype-
mæssigt må regnes for at være en gedigen kilde.Detaljerne skal man dog
være varsom med, da Gedde som bekendt fik lov til at tegne mange af
kortets bygninger skematisk for overhovedet at kunne løse den store
opgave.
Inspireret af den livlige byggeaktivitet i 1750'eme dukkede risikovil
lig kapital frem til endnu flere af de kostbare hollandske gryn- og sigte-
møller. Stubmøllerne var på retræten, selvomde stedvis kunne moderni
seres.
Stubmøllen ved Trianglen, Østermølle, var således i 1753 blevet forsy
net med »een Perlegryns Malegang med 2de Engelske Steene, sambt en
Sigte Qvæm og Banke Bygs Malegang med 2de Skaanske Steene med
behørige Sigtekiste. Vejrkister (= blæseværk) og Messing Traads Soide
sambt Blæsekiste, alt efter Hollandsk Invention«. Denne stubmølle er
dels et eksempel på, at der kunne indrettes flere kværne i en sådan type,
dels at perlegrynskvæmen kunne bestå af to møllesten, somman lader
rotere i nogen afstand fra hinanden og derved frembringer en åfskallen-
de virkning på kornet. Skalkværnen med een sten skal, som forklaret
ovenfor, betragtes som det egentlige tekniske højdepunkt, der efterhån
den vandt almindelig udbredelse på grund af sin effektivitet.
Østermølles ejer havde tilmed opført en hestemølle, hvis to stjerne
hjul var henholdsvis 13 alen og 11 alen i diameter trækkende 3 kværne,
Torben Ejlersen
40