44 / 193
Røde mølle udenfor på Amagerbro i 178376,Dronningens mølle på Ro-
senkrantz bastion ved Østerport i 178777,Enhoms mølle påbastionen af
samme navn på Christianshavn i 1796, hvor Hansens og Krøyers olie
mølle oprindelig var blevet rejst i 1682.78
Det må have set godt ud! Lad den spanske greve Francisco deMiranda
få ordet. Nytårsdag 1788 gik han tur på volden:
»Jegbegyndte min spadseretur ved Nørreport og fortsatte modVester
port, skønt jeg havde vrøvl med skildvagterne, som ikke vilde lade mig
passere, fordi jeg ikke maatte betræde græsset, som tilhører komman
danten. Langs hele denne side af volden er der en dobbelt allé af træer,
og udsigten overmarkerne er vidunderlig. Om sommeren maa det være
en sand fryd!
Næsten overalt paa disse fæstningsvolde ligger der store, velbyggede
vindmøller i stil med de hollandske, der ikke alene forsyner byen med
mel, men ogsaa bidrager til at forskønne promenaden uden at være til
ulempe for befæstning«.79
Miranda overdriver ikke. 1 1788 kunne man faktisk tælle 7hollandske
møller på volden på Sjællandssiden og 2 på Christianshavns vold, des
uden 3-4 til, hvis man gik udenfor byen.
Men der var stadig lejlighed til at betragte 18-19 stubmøller påvolden
og udenfor.
Men helt konkret, hvordan så den typiske hollandske voldmølle ud?
Møllens underbygning var enten kvadratisk eller 8-kantet og muret op i
2 etager. Nederst fandtes en gennemkørselsport samt et par rummåske
til svende og lærlinge eller til skænkekammer, hvor møllegæsteme kun
ne få sig en snak over et glas, mens de ventede. Ovenover lå sigteloftet
med sigtekasserne og soide monteret med messingtråd.
Derefter gårman op i selve møllen, somaltid erudført i 8-kant af svært
tømmer af fyr og eg. På 1.etage findes skal- eller grynkværnen i en kasse
under gulvet. Dens høje fart gør det nødvendigt af sikkerhedshensyn at
anbringe den forsænket. På samme etage står brostolpeme, det tømmer
værk, som bærer melkværnene oppe på 2.etage. Stadig på 1.etage kan
man gennem et par døre gå ud i det fri på omgangen. Denne er planke
dækket, omgivet af rækværk, og det hele hviler på en snes skråstivere,
somhviler af på underbygningens murværkmed fæste i indmurede gra
nitsten eller sandsten fra Bremen eller Bornholm. I andre tilfælde går
skråstiverne ned gennem underbygningens tag.
Fra omgangen kan mølleren dreje møllens hat rundt ved hjælp af den
Torben Ejlersen
42