![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0045.jpg)
Københavns møller
tømmerkonstruktion - krøjeværket - som er fæstnet til hatten.Hanbru
ger et spil med jernkæde, som sættes på en af de 14-16 jembolte, der er
gjort fast i plankegulvet.
Det er også fra omgangen, at mølleren regulerer vingesejlene. Først
standser han møllen og trækker så hver vinge ned med en bådshage.
Derefter øger eller mindsker han sejldugen ovenpå hækværket, syste
met af trælister på vingerne.
Møllekroppen er ved omgangen gerne dækket med brædder på klink,
så regnvandet ikke løber ind i møllen. Opefter er resten afmøllen klædt
med »kogte egespaan«, altså tjæret.Møllekroppens 8hjørner er ofte ind
dækket med bly.
Savmøllen ved Toldboden var ifølge Nicolai Jonge delvis skiferklædt,
hvilket er en klar undtagelse. Ifølge taksationerne synes det derimod at
være normen, at de tidlige oliemøller og kommøller på Christianshavn
og Amager var tækket med rør eller halm, mens samtlige Københavns
hollandske møller fra midten af 1700-tallet og senere altid beklædes
med træspån.
Der er ikke i København eksempler på, at møller blev opført helt op til
hatten. Den slags stenmøller optræder kun stedvis ude i landet og vist
nok først efter 1850.
Fra 1.etagen eller broloftet i møllen kravler man ad den stejle trappe
op på 2.etage eller kværnloftet. Her står gerne 2-3 melkvæme med rhin
ske møllesten. Kværnene drives af det store stjemehjul, som roterer lige
under loftet og kilet fast på den stående aksel, somgårvidere op gennem
loftet til næste etage, hvor sækkehejsen findes. Her lige under møllehat
ten ender akslen med kronhjulet. Her ligger også den svære vingeaksel
af egetræ, hvorpå det store kamhjul eller hattehjul sidder. Omkring kam
hjulet sidder bremsen, som kan betjenes nede fra omgangen med et tov
bundet til en stang, som stikker ud fra bagsiden af møllehatten. Hatten
drejer rundt ved at glide på sin»Drejegang, som er forsynet med behørig
Eege og Jern Krands samt Metaler og Pokkenholts Bøsninger«.80
Møllehattens form beskrives ikke i taksationerne, til gengæld kan
man studere de gamle billeder. Endnu en tid ind i 1800-årene bærer de
københavnske hollændermøller den flade, bådformede møllehat »med
skarp Ryg efter den ældre Maade«, som var reglen i Holland og Nord
tyskland, mens nye møller bygget efter ca. 1840 næsten altid krones af
den derefter gængse løgformede hat »rund løbende op i en Spids«, og
som kan slutte i en lille kugle, den såkaldte »konge«.81
43