![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0048.jpg)
Torben Ejlersen
Samtidig med Jørgen Jørgensen virkede mekanikus Ole Johansen
Winstrup sommøllebygger, opfinder ogmølleejer.Hans aktivitet vendes
der tilbage til senere.
Da stubmøllen på Kastellet efter stormen i 1846 blev nyopført som
hollandsk mølle, skete det som skrevet med tømrermester Fritz Chri
stian Balslevs assistance. Hans skydeskive fra 1850 på Københavns By
museum forestiller en bygning under opførelse i bindingsværk,men ho
vedmotivet er, fordi han også var møllebygger, en hollandsk vindmølle
rejst over en muret underbygning.
Omkring 1800 brandtakseredes en københavnsk stubmølle med til
hørende bolig og andre bygninger gennemsnitligt til ca. 6200 rigsdaler,
heraf møllen alene ca. 3000 rigsdaler. Et hollandsk møllekompleks tak
seredes til omkring 25.000 rigsdaler, mens møllen alene lå på godt
14.000 rigsdaler. Ejeren af en hollandsk mølle havde følgelig vurderings
mæssigt omkring 4 gange så meget at forrente som kollegaen på en
stubmølle. Savmøllen på værftet ved Kildevæld vurderedes i 1783 til
14.000 rigsdaler, mens Casses oliemølle på Amager i 1803 lå på 14.100
rigsdaler. Disse to specialiserede hollændermøller skilte sig ikke umid
delbart meget ud fra takseringen af de tilsvarende kornmøller. Her må
man huske, at bestykningen af en kommølle med 2-3 melkvæme, 1 eller
2 skalkvæme samt nogle sigter i sig selv var ganske bekostelig.
Deførste dampmøller
Omkring 1770 havde skotten James Watt forbedret dampmaskinen så
afgørende, at en revolutionerende drivkraft uafhængig af vandløb eller
vinden var skabt til at trække produktionsmaskineri af næsten enhver
slags. 1 1790 blev den første dampmaskine taget i brug i Danmark til an
kersmedning på Holmens skibsbyggeri i København. Den blev kon
strueret afWatts landsmand,AndrewMitchell,med assistance af den kø
benhavnske smed og mekaniker Hans Christensen Gamst.
Men Mitchell og Gamst konkurrerede samtidig indbyrdes om privile
gium på at udnytte dampkraft til drift af kornmølleri. Gamst søgte såle
des i 1789 Kommercekollegiet om tilladelse til med damp »at drive et
Maleværk, som til alle Tider kunde sætte Staden i Sikkerhed for den
Mangel paa at faa de fornødne Kornvarer malet, som man allerede ofte
har havt Exempel paa er indtruffen«. Han skitserer et mølleri med 8
kværne, hvoraf en eller to skulle male gryn, et par andre groft rugmel og
resten klare finere melsorter.
46