Previous Page  48 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 193 Next Page
Page Background

Torben Ejlersen

Samtidig med Jørgen Jørgensen virkede mekanikus Ole Johansen

Winstrup sommøllebygger, opfinder ogmølleejer.Hans aktivitet vendes

der tilbage til senere.

Da stubmøllen på Kastellet efter stormen i 1846 blev nyopført som

hollandsk mølle, skete det som skrevet med tømrermester Fritz Chri­

stian Balslevs assistance. Hans skydeskive fra 1850 på Københavns By­

museum forestiller en bygning under opførelse i bindingsværk,men ho­

vedmotivet er, fordi han også var møllebygger, en hollandsk vindmølle

rejst over en muret underbygning.

Omkring 1800 brandtakseredes en københavnsk stubmølle med til­

hørende bolig og andre bygninger gennemsnitligt til ca. 6200 rigsdaler,

heraf møllen alene ca. 3000 rigsdaler. Et hollandsk møllekompleks tak­

seredes til omkring 25.000 rigsdaler, mens møllen alene lå på godt

14.000 rigsdaler. Ejeren af en hollandsk mølle havde følgelig vurderings­

mæssigt omkring 4 gange så meget at forrente som kollegaen på en

stubmølle. Savmøllen på værftet ved Kildevæld vurderedes i 1783 til

14.000 rigsdaler, mens Casses oliemølle på Amager i 1803 lå på 14.100

rigsdaler. Disse to specialiserede hollændermøller skilte sig ikke umid­

delbart meget ud fra takseringen af de tilsvarende kornmøller. Her må

man huske, at bestykningen af en kommølle med 2-3 melkvæme, 1 eller

2 skalkvæme samt nogle sigter i sig selv var ganske bekostelig.

Deførste dampmøller

Omkring 1770 havde skotten James Watt forbedret dampmaskinen så

afgørende, at en revolutionerende drivkraft uafhængig af vandløb eller

vinden var skabt til at trække produktionsmaskineri af næsten enhver

slags. 1 1790 blev den første dampmaskine taget i brug i Danmark til an­

kersmedning på Holmens skibsbyggeri i København. Den blev kon­

strueret afWatts landsmand,AndrewMitchell,med assistance af den kø­

benhavnske smed og mekaniker Hans Christensen Gamst.

Men Mitchell og Gamst konkurrerede samtidig indbyrdes om privile­

gium på at udnytte dampkraft til drift af kornmølleri. Gamst søgte såle­

des i 1789 Kommercekollegiet om tilladelse til med damp »at drive et

Maleværk, som til alle Tider kunde sætte Staden i Sikkerhed for den

Mangel paa at faa de fornødne Kornvarer malet, som man allerede ofte

har havt Exempel paa er indtruffen«. Han skitserer et mølleri med 8

kværne, hvoraf en eller to skulle male gryn, et par andre groft rugmel og

resten klare finere melsorter.

46