52 / 193
de sin formuende far til i 1832 at indrette melmølle, risafskalningsmølle
- den første i sin art i Danmark - samt skibsbrødsbageri og salteri. Damp
maskinerne hertil importeredes fra England i 1833 og 1836.11838 blev
Hambros virksomhed betegnet som en af Europas førende melprodu
center, hvor alt gik til eksport.111Da der skulle betales indførselstold på
udenlandsk korn og mel, fik anlægget status som transitområde eller fri
havn. Mølleriet og pakhusene måtte derfor hegnes ind og en skildvagt
posteredes på stedet.112 Omkring 1848 havde Bodenhoff-komplekset,
som nu ejedes af A. N. Hansen, 9 kværne. En forbedring af mølleriet var,
at kornet, inden det blev slået på kværnene, ved »en stærk Blæseindret-
ning skilles fra Støv og Ureenlighed«. Der fandtes også et betydeligt
korntørreri.113
1 1839 tegnede dampmøllerne sig for godt halvdelen af hovedstadsin
dustriens mekaniske kraft.114 Fabrikdirektør O.J. Rawerts industristati
stik for året 1847 omfatter Danmark nord for Kongeåen. Hans tælling vi
ser, vand-, vind- og dampmøller taget under et, at der i København fand
tes 27 mel-og grynmøller med 200 arbejdere,købstæderne rummede 75
mølleanlæg og 164 arbejdere, mens landdistrikterne tegnede sig for
1221 møller med 1557 arbejdere. Kongeriget havde i alt 1323 mel- og
grynmøller beskæftigende 1921 arbejdere. De københavnske møller
beskæftigede i gennemsnit 7,4 arbejdere mod købstædernes 2,2, mens
landdistrikternes møller klarede sigmed 1,1.11847 lå ingen dampmøller
uden for hovedstaden. Det overrasker ikke, at tallene dokumenterer
købstædernes og især Københavns tendens til stordrift i mølleriet, hvil
ket ville blive endnu tydeligere, hvis man kunne sammenligne produk
tionsmængder.115
Det er karakteristisk for denne periode, at man udover den ny kraftkilde
eksperimenterede meget med kornmølleriets forskellige processer. Der
nedsattes i 1824 en kommission til at undersøge,hvordan kornets rens
ning, tørring, maling og sigtning kunne forbedres. Den direkte anled
ning var ønsket om at stimulere dansk meleksport til Sydamerika i kon
kurrence med de bedre nordamerikanske produkter. Den københavn
ske tømrermester Brede blev i 1827 sendt til Berlin for at studere han-
delsmølleri. Hambros virksomhed fik uden tvivl glæde af disse initiati
ver.
Man arbejdede med afsvaling af kværnen ved luftstrøm, så melet ikke
klistrede sammen på grund af møllestenenes gnidningsvarme. Talrige,
Torben Ejlersen
50