HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Torben Ejlersen

er så mangelfuldt overleveret. Lidt orientering med relevans for køben

havnske forhold kan imidlertid gives takket være den erhvervs- og to

pografisk interesserede forfatter Nicolai Severin Sterms indsamling af

oplysninger i Københavns amt omkring 1834.132

De 4 stubmøller, som dengang lå på amtets grund, producerede i gen

nemsnit hver 3-4 tdr. korn i timen og i løbet af et år 4-5000 tdr.133Tilsva

rende producerede de 5 hollandske møller i amtet i gennemsnit hver 9-

10 tdr. korn i timen og på årsbasis 7-8000 tdr., hvoraf godt halvdelen sig-

tedes.134 En hollandsk mølles kapacitet pr. time var efter Sterms oplys

ninger ca. 3 gange så stor som en stubmølle, men den angivne årspro

duktion kun det dobbelte. Man må her erindre, at oplysningerne er ind

hentet hos mølleejerne via et spørgeskema, og svarene kan næppe mis

tænkes for at overdrive mængdeangivelserne. Da flere af disse møller i

amtet må antages at være præget af en mere landlig kundekreds, kan

Sterms oplysninger næppe uden videre overføres til møllerne på de kø

benhavnske volde og i brokvartererne, men de giver et indtryk af vind

møllernes formåen.

Sterm nævner, at Vodroffs vandmølle, der havde et underfaldshjul til

at trække en grovkærn, kunne klare 2 tdr. korn i timen og på årsbasis for

male 500 tdr. Vandmøllen var i øvrigt den sidste af sin art i storbyen. He

stemøllen samme sted magtede 11/2 td. pr. time og ydede en årsproduk

tion på 300 tdr.

Hvis man vil sætte vindmøllernes produktion i relief overfor tidens

nye energikilde, er det værd at nævne, at »den paa Gammelholm væren

de Dampmølle« - der som ovenfor fortalt var i drift mellem 1807 og 1820

- i 1812 malede 20.000 tdr. korn for grosserer von der Pahlen og krigs

kommissær Frantz Sommer.135 Om dampmøllen samme år derudover

havde leverancer til andre kunder vides ikke, men den angivne korn

mængde svarer til næsten 3 hollandske møllers årsværk, hvis man sam

menligner med Sterms 1834-tal.

Den hollandske mølletype fortrængte overalt i 1800-årene de køben

havnske stubmøller med et par undtagelser. Stubmøllen Grønlandsmøl

len ved Rosenkrantz bastion blæste nedi 1828,men blevi 1834karakte-

riseret som den »for faa Aar siden opbyggede og forbedrede Stubmøl

le«.136 Luciemøllen kaldes i 1861 den »nye og under Arbeide værende

Stubmølle«, og »fuldfærdig« året efter.137 Der kendes ikke nogen brand

5 6