56 / 193
sig selv i Vinden, hvilket den gjør til Fuldkommenhed og med megen
Lethed«. Det er topografen Nicolai Severin Sterms vurdering, idet han vi
dere fortæller, at de fleste aksler og tappe er af støbt jern. Det har været
bemærkelsesværdigt, når Sterm tager det med.122 Nogle årtier senere
skulle vindroserne vinde stor udbredelse i Danmark.
I 1834 købte Winstrup Amerikamøllen, som han beholdt til 1842,
mens han i 1844 skilte sig afmed Mariaslyst.Winstrup synes at have væ
ret en urolig og eksperimenterende natur uden egentlig forretnings
mæssigt talent. Efter sin mølleejertid deltog han som bedømmer i den
tidligere omtalte prøvemaling i 1846 og fremlagde i anden sammen
hæng ideer om indretning af skalkværne eller selvsvikkende mølle
vinger. Sønnen Peter Joseph Winstrup var en tid medhjælper på Marias
lyst, men fik ikke ellers meget med møller at gøre.123
Amerikamøllen brændte i 1849 og blev året efter genopbygget, nu i
statelig skikkelse sammenbygget på to sider af 2-etages beboelseshuse
med kviste og mansardtag. Selve møllen, som kunne ses vidt omkring,
blev demonteret i 1882. Derefter blev underbygningen og den dobbelte
beboelsesbygning taget i brug af Københavns Arbejdshjem.124
Muligvis har Amerikamøllen været inspireret af projektet til et par
mindre hollandske vindmøller med trekantsejl, nemlig Stjernemøllen
og Glacismøllen. Grosserer von der Pahlen og krigskommissær Frantz
Sommer søgte i 1813 om byggetilladelse, idet »de have erholdt Kund
skab om en Bygningsmaade ved hvilken en Mølle, formedelst en bedre
og hensigtsmæssigere Indretning især af Møllevingerne kan forene en
hollandsk Mølles Nytte og en Stubmølles mindre Bekostning«.125
De to møller blev lagt godt 100 meter fra hinanden på det svagt skrå
nende fæstningsterræn - glaciset - vest for Quitzovs bastion, i dag ved
Øster Farimagsgade mellem Sølvtorvet og Lundsgade. Den sydligste,
Stjememøllen, byggedes i 1816, Glacismøllen måske samtidig. Den stod
i hvert fald færdig i 1819, da begge bygninger vurderedes til auktion.126
Det var såkaldte »jordhollændere«, d.v.s. at der kun var en lav, muret sok
kel som fundament for den 8-kantede, 2 etages høje tømmerkonstruk
tion. Møllerne behøvede forresten ikke at være så høje, fordi de lå på et
nærmest ubebygget område, hvor vinden havde frit spil. Stjernemøllen
rummede 3 melkværne samt en skalkværn lagt i jorden, mens Glacis
møllen havde 2 melkvæme. Begge møller havde »amerikansk vindfang«
med 4 trekantede sejl samt en stang i forlængelse af vingeakselen med
barduner bundet til spidsen af hver af de 8 vingearme.Efter de en snes år
Torben Ejlersen
54