Københavns møller
men oftest tvivlsomme patenter så dagens lys, f.eks. til jernkvæme,
transportable horisontalt drejende vindmøller, grynkvæme med male-
skiver, som bevægede sig i excentriske cirkler. 1 1846 blev der i Køben
havn udført forsøg med formaling efter fransk metode med to møllere
indkaldt fra Frankrig. Industriforeningen stod for arrangementet, hvor
udlændingene på Vodroffs mølle demonstrerede deres praksis.Til sam
menligning gennemførtes en prøvemaling på sædvanlig maner på
Grynmøllen ved Langebro. Begge virksomheder havde dampkraft. Den
franske metode, hvor malegodset gennemgik stadig mere raffinerende
behandlinger, sejrede, men det var ikke »mindre glædeligt, at Forma
lingen paa Grynmøllen viser, hvor fortrinlige Varer vore egne Møller
uden fremmed Hielp kunne levere«.116
Et foreløbigt højdepunkt i det københavnske mølleri blev nået i 1851
med udformningen af den »Nordamerikanske Handelsmølle« i Købma-
gergade 45 på hjørnet af Silkegade. Den ejedes af møller og brygger
Troels Marstrand, som i 1839 havde overtaget faderen,Jacob Marstrands
virksomhed.11829 havde denne mekanikus og bager overvejet at få fat i
en mindre dampmaskine til melproduktion i virksomheden, men hans
død samme år standsede projektet.117 Nu blev det sønnen, som i 1851
realiserede planen.
En 15 hestes dampmaskine blev via et sindrigt rem- og akselsystem
trækkraft for 4 kværne, sigter og komelevator, men også makaroniværk
samt dejælteri i det tilknyttede bageri. Jemstøber P. F. Lunde leverede
dampmaskine og andre jernkonstruktioner.118
Forbilledet for virksomheden var de mølleanlæg, som havde udviklet
sig i Nordamerika siden 1800. Produktionsgangen foregik her med sta
dig mindre brug af menneskelig arbejdskraft. Den automatiske mølle
var på vej.
Konstruktøren af anlægget i Silkegade, Frederik Christian Kabell, for
klarer den høje bygnings installationer:
»Haandarbeide er muligst undgaaet, og derved større Fuldkommen
hed i Bearbeidelsen og Reenlighed opnaaet. Sækkevinder hente de med
raae Producter fyldte Sække fra Vognene og levere dem, fyldte med de
forædlede, tilbage. Hveden styrtes i en dertil anbragt Beholder, hvorfra
den ved en passende Maskine hæves til op under Spidsen af Taget paa
den med 5 Etager og 2 Lofter forsynede Fabriksbygning; herfra passerer
den igjennem Rensemaskiner, der fjerne saavel de fremmede Dele som
51