51 / 193
Københavns møller
verk« med sin dampmaskine, forudsat at han ikke forlangte højere for
malingspenge end byens øvrige møller.100 Mølleværkets 2 melkværne
med rhinske sten var senest på plads i 1818.101
Holmblads dampmølle skabte miljødebat i hovedstaden. 1 1822 skri
ver Politivennen, at har man været i den nævnte gade, vil man miste ly
sten til at have sin bopæl »i Nærheden af en saadan Maschine, der idelig
udkaster og fylder Værelser, Hauger, kort sagt alt med en modbydelig
Steenkulsdamp, foraarsager en skrækkelig Allarm og Rystelse, og maa
opfylde enhver med Frygt for Ildebrand«.102Klagerne gjorde, at man for
højede dampskorstenen for at reducere røggenen. Støjen fra valkevær
kets stamper kunne man dog næppe gøre noget ved.103 Valken, mølle
værket og dampmaskinen nævnes på stedet endnu i 1848, da med agent
Sandberg som ejer. Taksatorerne betegner dog nu dampkraftanlægget
som en »efter en ældre Construction udførte men nu meget forslidte
Maskine«. Det er en lavtryksmaskine på 10 heste, hvilket bekræfter, at
det stadig er den oprindeligt indførte fra England.10411851 var maskine
riet fjernet.105
De første, virkelig levedygtige dampmøller grundlagdes i 1830'me.
Langebros Dampmølle for enden afVestervold rejstes i 1832 på ruinerne
af den nedbrændte, hestetrukne grynmølle. Dampmaskinens kapacitet
var på 20 hestekræfter. Den leveredes fra Frederiksværk.1061 1853 dispo
nerede Langebros Dampmølle over to dampmaskiner på 24 og 12 heste
kræfter.107
11832 blev også Lille Mølle på Løvens bastion på Christianshavn sup
pleret med den ny energikilde. I en nyopført 4-etages murstensbygning
med mansardtag tæt på den hollandske mølle fra 1783 lod ejeren, Boye
Lorentzen, med støtte af Industrifonden indrette et dampmølleværk på
4 kværne med rhinske og franske møllesten. Vindmøllen rummede 2
melkværne og 2 skalkvæme.108 Dampmaskinen på 12 hestekræfter til
Lille Mølle blev leveret af mekanikus Carl Frederik Schiøtt, der havde
lært kunsten i udlandet. Lorentzen havde dermed en betydelig produk
tionskapacitet, men der opstod vanskeligheder med dampmaskinen,
som kom til at stå uvirksom i lange perioder.1091 1837 brændte hele virk
somheden. Vindmøllen blev genrejst året efter, men ejeren fik først mod
på dampkraft igen i 1853, da Baumgarten og Burmeister installerede en
dampmaskine.110
Endelig må Joseph Hambros møllekompleks på Bodenhoffs Plads på
Christianshavn ikke glemmes. Sønnen Carl Joachim Hambro inspirere
49