60 / 193
Torben Ejlersen
Sandgraven på hjørnet af Guldbergsgade og Meinungsgade kendes
endnu i 1802.141 Lille Blegdams mølle eller Barkmølle mellem Mosaisk
kirkegård og Skt. Hans Torv ses på kort omkring 1850, men ikke i
1860.142 Garvermøllen nær Assistens kirkegård mellem Kapelvej og So-
litudevej kan følges til 1804.143Vogelsangs mølle forsvinder fra sin plads
ved hjørnet af nuværende Stengade og Nørrebrogade omkring 1850 ef
ter kort at dømme.144 Endelig kan Nørre Alle mølle på Nørre Sidealle
spores til 1859.145
Som en slags erstatning opførtes flere hollandske møller i bydelen
uden stubmøller som forløbere. Skære mølle stod færdig i 1812 ved den
senere Baldersgades udløb i Nørrebrogade. Vindmøllen blev i 1855 sup
pleret med en 12 hestes højtryksdampmaskine, men synes forsvundet
få år efter, idet den indtil 1870 fulgtes af en ren dampmølle.146
Tagens mølle eller Jagtvejens mølle blev muligvis rejst omkring 1812
af tømrer og møllebyggerJørgen Jørgensen som tidligere beskrevet. Den
kan følges til ca. 1900.147
Store Blegdams mølle blev påbegyndt som hollandsk mølle i 1822.
Den udvidedes med dampanlæg i 1854. Hele komplekset, som lå Mølle
gade 20, blev revet ned i 1885 efter en voldsom brand, hvor brandvæse
net bl.a. måtte hente vand fra de to småsøer »Holger Danskes Briller« på
Nørrefælled.148 Det var ikke første gang, at brandvæsenet var blevet
kaldt til mølle. Den københavnske møllehistorie er en næsten ubrudt
rækkke af ildebrande. 11830'me og 1840'me havde der været ekstraor
dinært mange udrykninger. Møllernes trækonstruktioner, de mekani
ske dele, som kunne løbe varme, og nu også dampmaskinerne var let
fængelige sager. 1 1847 fikmølleejeme forbud mod at bruge uskærmede
lygter i møllerne. Lamperne skulle tændes, inden man tog dem med ind i
bygningen. Meget hjalp det dog ikke.149
På Nørrebros Runddels nordside lod ChristianJohansen Ølund i 1826
påbegynde en anselig hollandsk mølle, som indgik i et firkantet byg
ningsanlæg. Af beskrivelsen af den færdige mølle i 1829 ses, at den hav
de vingeaksel af jern i stedet for det sædvanlige egetræ. Selve træover
bygningen til møllen blev taget ned omkring 1880, for i 1881 beskrives
møllen med følgende triste udseende: »hvis Midterparti er 3 Etager højt
og er den tidligere Nederdel af den nedbrudte Mølle, det er i 3 Fag, den
øverste Etage ottekandtet, fladt Tag dækket med Pap.150 Derefter blev
den kullede mølle kapslet ind af høje boligejendomme, indtil den sær
prægede baggårdsbygning efter forgæves forsøg på fredning blev brudt
58