65 / 193
Københavns møller
ned, fulgt 1857 af Vesterport og Østerport. Da demarkationsservitutten
udløb i 1867, besluttede man at fjerne selve voldene, der med sine træer
og buske havde virket som »en stor, grøn Hæk, der rundede sig om Byen,
knoppedes ved Foraar og gulnede i Høst«.158Voldene havde da flere ge
nerationer tjent til promenade - ikke blot St.Bededagsaften - fungeret
som legeplads for børnene eller hyppigt dannet motiv for kunstnere
med voldmølleme som en selvfølgelig
staffage.Pået par afvoldmølleme
kunne man endda ligge på landet om sommeren. Komponisten H. C.
Lumbye oplevede det på Dronningens mølle og kvitterede i 1845 med
Champagnegaloppen.159
Også skønlitteraturen har indfanget voldmølleme.J. P.Jacobsen lader i
sin roman Niels Lyhne hovedpersonen sidde bag vinduet i et hus ved
volden: »Solen skinnede saa rød ind i Stuen, den var lige ved at gaa ned.
Vingerne af Møllen deroppe paa Volden drev deres Skygger over Ruder
ne og Værelsets Vægge, kommende, svindende, i ensformig Vekslen af
Skumring og Lys - een Stund Skumring, to Stunder Lys«.160
Karl Gjellemps roman Romulus dramatiserer på Vestervold »den
tungsindige gamle Træmølle ved det landlige Hus mellemTræerne, den
ubevægelige Vinge skar op i Luften lig en uhyre rusten Ragekniv, der
havde Lyst til at barbere en eller anden forsoren Knebelsbart bort fra
Kongens Københavns vanartede Fysiognomi. Det var dog kun Vingen,
der var saa udfordrende. Møllen selv stod ganske beskeden; den saa ud
som en Vægter, der var blevet glemt paa sin Post og var angst for, at Gade
drengene skulde opdage ham; og der var en skaansom Dunkelhed i det
Maanelys, som faldt over den stive Graakappe«.161
Men tilbage til virkeligheden. Mellem 1870 og 1885 faldt Vestervold
og Nørrevold. St. Kongens mølle på Schacks bastion, der var helt fornyet
efter en brand i 1845, blev eksproprieret og pillet ned i 1874 og flyttet til
Valby, hvor den overlevede til 1899.162 Luciemøllen på Gyldenløves ba
stion holdt stand til 1887, hvorefter Industriudstillingen i 1888 for en tid
erobrede terrænet. Derefter overtog Københavns Rådhus pladsen. Lu
ciemøllen blev genrejst i Kongens Enghave, hvor den ødelagdes af
brand i 1913. Stubmøllevej minder endnu om dens placering. I 1885
fjernedes Skt. Peders mølle på Helmers bastion, hvorefter den havnede i
St.Jernløse, hvor den befinder sig i dag som fredet bygning. Ny mølle på
Hahns bastion måtte i 1873 vige for anlæggelsen af H. C. Ørstedsparken.
Den berømte fysikers statue har erstattet møllerlavets tidligere mølle,
som i stedet for kunne gøre gavn i Gørløse ved Slangerup.163Ahlefeldts
63