70 / 193
der brug for i 1890'erne, da mølleriet for alvor fik udenlandsk konkur
rence at føle med stor arbejdsløshed til resultat.
Ivindmøllernes tid måtte svende og lærlinge finde sig i en lang og ure
gelmæssig arbejdstid, ofte natten med. En officiel undersøgelse fra 1872
viste, at møllere og bagere regnet under ét i forhold til mange andre er
hverv måtte acceptere en gennemsnitligt længere effektiv arbejdstid -
hvil og pauser fratrukket - nemlig over 11 timer pr. døgn. Søndagsarbej
de var hyppigt.176 I 1874 strejkede møllersvendene i utilfredshed med
helligdagsbetalingen. Det bidrog til skabelsen afMøllernes Fagforening
i 1876.177
Opslag iVejviseren viser, at der fra 1860'eme og århundredet ud fand
tes 8-9 møllebyggermestre i København. Som det var tilfældet med den
tidligere omtalte møllebygger Jørgen Jørgensen, må disse håndværkere
have haft mange opgaver udenfor København i en tid, hvor de holland
ske vindmøller i landdistrikterne skød op som paddehatte i forbindelse
med fodermaling til den voksende animalske produktion.
På arbejdersiden blev der i 1887 stiftet en Møllebyggernes Fagfor
ening. Den regnedes for nedlagt i 1892,men foreningen blev kaldt til live
igen i 1895 og bestod endnu i 1900 da med et medlemstal på 12.178
En karakteristisk leverandør til mølleriet var Københavns Møllestens
fabrik, som producerede og forhandlede udstyr og maskineri såvel til
det traditionelle mølleri som til industrimølleriet. Virksomheden, som
blev oprettet af Ferdinand Jensen i 1868, lå først i Bredgade, derefter re
sten af århundredet på Vodroffsvej, hvorfra udgik en betydelig eks
port.179 Ellers var det i høj grad københavnske maskinfabrikker, som
nød godt af det moderne mølleris udvikling både i hovedstad og det øv
rige land, f.eks. Baumgarten og Burmeister, Hellerung og Hauberg samt
Rudolph Kofoed og Co.180
Afslutning
Omkring 1900 ophørte driften af de sidste københavnske vindmøller,
Lille mølle på Christianshavn og Bispebjerg. En epoke var slut, idet det
industrialiserede mølleri med damp som kraftkilde først tøvende, siden
energisk fortrængte den gamle teknik. Kun den amputerede Lille Mølle
og den velbevarede Kastelsmølle er i behold som fysiske minder om det
ældre mølleri. Desuden lever gadenavnene Hestemøllestræde i Indre by,
Møllegade på Nørrebro og Store Møllevej på Amager samt Østerbro-lo
kaliteten Svanemøllen videre, mens Stubmøllevej i Sydvestkvarteret og
Torben Ejlersen
68