![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0069.jpg)
Københavns møller
Christianshavns dampmølle (Halberstadts dampmølle) etableret 1858 ved Lille Torve
stræde, set over havneløbet. Th. Christianskirken. Tegning af H. G. F. Holm. Københavns
Bymuseum.
terer dette ikke videre udvikling i branchen. Men takket været den in
tense mekanisering, hvor alene dampkraften i det nævnte tidsrum næ
sten 5-dobledes, produceredes der i slutningen af århundredet betyde
ligt mere, end generationen før havde oplevet. Netop mekaniseringsgra
den gjorde mølleriet arbejdskraftmæssigt til en beskeden industrigren i
København.
Laugsvæsenet ophævedes ved lov i 1857. Dermed forsvandt den fælles
organisation af mølleejere, svende og lærlinge. Det københavnske møl
lerlav levede imidlertid videre som en slags mesterforening. Mens der i
1841 havde været 34 lavsmestre, var antallet i 1876 reduceret til 12
medlemmer.171 Organisationen blev da opløst. Halvdelen af kontingen
tet gik efterhånden til løn for lavsskriveren, mens oldermanden til sidst
selv måtte dække underskuddet.172 1 1888 opnåede de københavnske
mølleejere repræsentation i den 4 år tidligere stiftede, landsdækkende
Dansk Møllerforening.173
Fra 1862 kendes Foreningen af Møllersvende i København.174 1 1876
stiftedes den første rigtige fagforening Møllernes Fagforening med 35
medlemmer ved starten. Mølleriarbejderne oprettede i 1883 en hjælpe
kasse, som ved århundredskiftet havde 200 medlemmer.175 Den blev
67