HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

holdning betød dels en lovfæstelse af praksis dels stimuleredes nye ini

tiativer.

Under den tidlige industrialisering trivedes vindmølle og dampma

skine side om side flere steder, som det kunne ses på Lille mølle eller Sva

nemøllen. Så skubbede dampkraften som en gøgeunge vindkraften helt

ud. De eksotiske vindmøller blev fortrængt af de anonyme, etagehøje fa

briksanlæg med rygende skorstene og med den mere uafhængige loka

lisering, som dampkraften tillod. Derfor kunne man etablere dampmølle

i Silkegade, men også i Borgergade, Bredgade og St. Kongensgade.

Mens der i 1839 havde været 3 dampmølleanlæg i København, nåede

tallet i 1865 op på 12.168 Disse industrielle anlæg fungerede som han

delsmøller, der for egen regning især malede til eksport. Et af de senest

tilkomne var Christianshavns Dampmølle. David Moses Halberstadt

stod bag dette foretagende. Firmaet var begyndt i det små ved Knippels

bro, men rejste i 1862 på opfyldt areal en 5-etages bygning med gavlen

ud til havneløbet sekunderet af en høj dampskorsten. Senere kom siloer

og andre bygninger til. Anlægget fik 2 dampmaskiner på hver 50 heste-

kræfter.11872 kunne kværnene formale 5-600 tdr.hvede

år ef

ter passerede arbejdsstyrken 100 personer, heraf 83 møllersvende. I

18 8 7producerede Christianshavns Dampmølle ca. 1000 tdr.hvede om

dagen takket være det »ungarske system«, hvilket forudsatte brug af de

revolutionerende valsestole med stål- og porcelænsvalser, som i disse år

verden over afløste de traditionsrige kværne med møllesten. Virksom

heden benyttede sig nu også af elevatorer til udlosning af komet fra ski

bene.169 En betydelig automatisering af arbejdsgangen var sat i gang,

som skulle blive endnu mere udpræget i Blegdamsmøllen og Toldbod

møllen fra 1893 og 1898.

11860'eme og 1870'eme gik en betydelig eksport fra de københavn

ske møllerier til Tyskland, England, Norge og Sverige. Da disse markeder

i 1880'eme lukkedes af strenge toldrestriktioner, samtidig med den

voksende konkurrence fra Nordamerika, hvor prærien nu var kommet

under plov, måtte det københavnske mølleri orientere sig mere mod

hjemmemarkedet. Samtidig skete sammenlægninger i branchen, hvor

firmanavne typisk blev til De forenede Dampmøller eller Kjøbenhavns

Dampmøller. Koncentrationsbølgen kulminerede i 1897. Da måtte be

tegnelsen De danske Dampmøller tages i brug på brevhovedet.

1 1855 fandtes i København 11 mel- og rismøller med 221 arbejdere,

mens de tilsvarende tal i 1897 lød på 9 og 247.170Umiddelbart dokumen-

Torben Ejlersen