40 / 193
hollandske vindmølletype er rummelig og har derfor særlig god plads til
denne teknik i forhold til stubmøllen. Desuden har stjemehjulet den re
volutionerende egenskab, at møllen kan trække flere kværne på samme
tid.
Resultatet blev, at møllerne kunne imødekomme det voksende behov
for fint rugmel og især hvedemel til brødbagningen, men også at man
med de nye mølleanlægs større produktionsevne generelt kunne holde
trit med den almindelige stigning i folketallet uden at øge antallet af
møller i tilsvarende takt.
G.J.Wodroffs eksperiment ser ikke ud til at have være nogen succes.
Næste møller på den københavnske scene er bager Johan Købke. Han
fik i 1735 bevilling til på egen bekostning og efter fremlagt tegning at
sætte en vindmølle på Ahlefeldts bastion ved Nørreport, hvor der tidli
gere havde stået en stubmølle. Købke ville male »saadant Hvedemel og
Perlegryn, somhidtil afMangel paa bekvemme Møller fra fremmede Ste
der erblevet indført«. 1 1737blev hans bevilling udvidet til også at omfat
te fint rugmel, som ikke kunne fremstilles på byens andre møller samt
alle slags gryn, blot det ikke stred mod andres specielle privilegier.59
At dette anlæg opført i 1
736
blev den første hollandske kommølle på
Københavns vold, kan der ikke herske tvivl om.Desuden ermøllen på et
kort over København fra 1741 skitseret som den eneste hollandske.60
Tilmed præsenteres Købkes mølle på Ahlefeldts bastion i planchevær
ket Hafnia Hodierna fra 1
748
på en planche af København set fraValby
bakke.61Yderst til venstre står Skt. Peders stubmølle med skur omkryds
foden på Helmers bastion. Derefter kommer Købkes hollændermølle på
sin underbygning og med omgang. Lidt til højre forVesterport ses Lucie
stubmølle. Schacks bastion til venstre for porten er mølleløs på stikket.
Den ældste StKongens mølle fra 1
620,
der jo blev hentet i Holland, var
da væk. En afløser rejstes først i 1
769.
Hafnia Hodiernas gengivelse af
møllerækken mod vest stemmer smukt overens med de skriftlige kilder.
Ligeså pålideligt er Hans Quists stik fra 1760 efter tegning afJohanJa
cob Bruun 1756, hvor hovedstaden igen betragtes fraValby Bakke men
med Vesterbrogade som hovedmotiv.62Den hollandske mølle yderst til
venstre står på Ahlefeldts bastion. Umiddelbart til højre på Hahns ba
stion, og hvor man aner Rosenborg slot bagved, ses også en hollandsk
mølle. Det blev den anden hollandske sigte- og perlegrynsmølle på vol
den.63Den byggedes af Københavns møllerlav i 1751 64Lavet overdrog
driften afmøllen, hvor man i øvrigt fremover afholdt sine møder, til møl-
Torben Ejlersen
3 8