34 / 193
mæssigt revolutionerende perlegrynsværk, som der vendes tilbage til
senere.
Wodroff udnyttede desuden Ladegårdsåens energi til en vandmølle.
Den blev trækkraft for en slibe- og boremølle. Til sikring af sine investe
ringer fik han eneret til valkemøller inden for en mils afstand fra Køben
havn, slibemøller 3 mil ud, mens perlegrynsproduktionen gjaldt for hele
Sjælland.
Wodroffs vindmølle og vandmølle hærgedes ved brand omkring
1709. Et nyt vind- og vandmølleanlæg fulgte først omkring 1749 i for
bindelse med et sejldugsmanufaktur. Vodroffgårds komplicerede histo
rie må forlades her, men den sidste vindmølle på stedet, som blev supple
ret af dampkraft i 1838 - til gengæld skulle så vandmøllen nedlægges -
brændte i 1865. Derefter optog Marstrands Bryggeri pladsen.46
På et maleri fra ca. 1759 ser man i forgrunden de mange stubmøller på
Vesterbro, men også to hollandske vindmøller. Den ene er møllen ved
sejldugsmanufakturet på Vodroffgård,men den yderst til venstre? Det er
en vindvalkemølle ligesom Wodroffs og knyttet til et lærredsmanufak
tur, som militæret i 1730 indrettede lidt nord for ved Ladegården. Skt.
Hans hospital overtog i 1769 Ladegården. Året efter takseredes byg
ningerne, hvor møllen beskrives som en 3-etages »hollandsk Klæde
Stampe Mølle« udstyret med 8 par hamre. Møllens vurdering lød på
3000 rigsdaler.471 1777 omtales møllen med stråtag, nu kun med 6 stam
per. Den forsvandt omkring 1790.48
Stubmøller efter 1700
Med perlegrynskværnen havde Wodroff i 1700 introduceret den hol
landske vindmølle som kommølle i København. Eksperimentet blev af
kort varighed. Wodroffs eneret til at fremstille perlegryn på Sjælland be
fordrede heller ikke udbredelsen af kværntypen. Han fik således i 1709
forhindret en møller i Kalundborg i at optage en lignende produktion.49
Det økonomiske incitament til at investere i de bekosteligere og teknisk
overlegne hollandske vindmøller til behandling af brødkorn var endnu
ikke tilstede i den grad, som da man tog mølletypen i brug under
1680'ernes olieproduktion. 1 1700-årenes første halvdel var det derfor
næsten udelukkende de 11 -12 stubmøller på voldene og de tilsvarende
14-15 i forstæderne, som tog sig af formalingen af korn.
Hvordan så en typisk københavnsk stubmølle ud dengang, f.eks. La
vendelstrædes mølle, som stod på Gyldenløves bastion, hvor Køben-
Torben Ejlersen
32