Previous Page  34 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 193 Next Page
Page Background

mæssigt revolutionerende perlegrynsværk, som der vendes tilbage til

senere.

Wodroff udnyttede desuden Ladegårdsåens energi til en vandmølle.

Den blev trækkraft for en slibe- og boremølle. Til sikring af sine investe­

ringer fik han eneret til valkemøller inden for en mils afstand fra Køben­

havn, slibemøller 3 mil ud, mens perlegrynsproduktionen gjaldt for hele

Sjælland.

Wodroffs vindmølle og vandmølle hærgedes ved brand omkring

1709. Et nyt vind- og vandmølleanlæg fulgte først omkring 1749 i for­

bindelse med et sejldugsmanufaktur. Vodroffgårds komplicerede histo­

rie må forlades her, men den sidste vindmølle på stedet, som blev supple­

ret af dampkraft i 1838 - til gengæld skulle så vandmøllen nedlægges -

brændte i 1865. Derefter optog Marstrands Bryggeri pladsen.46

På et maleri fra ca. 1759 ser man i forgrunden de mange stubmøller på

Vesterbro, men også to hollandske vindmøller. Den ene er møllen ved

sejldugsmanufakturet på Vodroffgård,men den yderst til venstre? Det er

en vindvalkemølle ligesom Wodroffs og knyttet til et lærredsmanufak­

tur, som militæret i 1730 indrettede lidt nord for ved Ladegården. Skt.

Hans hospital overtog i 1769 Ladegården. Året efter takseredes byg­

ningerne, hvor møllen beskrives som en 3-etages »hollandsk Klæde

Stampe Mølle« udstyret med 8 par hamre. Møllens vurdering lød på

3000 rigsdaler.471 1777 omtales møllen med stråtag, nu kun med 6 stam­

per. Den forsvandt omkring 1790.48

Stubmøller efter 1700

Med perlegrynskværnen havde Wodroff i 1700 introduceret den hol­

landske vindmølle som kommølle i København. Eksperimentet blev af

kort varighed. Wodroffs eneret til at fremstille perlegryn på Sjælland be­

fordrede heller ikke udbredelsen af kværntypen. Han fik således i 1709

forhindret en møller i Kalundborg i at optage en lignende produktion.49

Det økonomiske incitament til at investere i de bekosteligere og teknisk

overlegne hollandske vindmøller til behandling af brødkorn var endnu

ikke tilstede i den grad, som da man tog mølletypen i brug under

1680'ernes olieproduktion. 1 1700-årenes første halvdel var det derfor

næsten udelukkende de 11 -12 stubmøller på voldene og de tilsvarende

14-15 i forstæderne, som tog sig af formalingen af korn.

Hvordan så en typisk københavnsk stubmølle ud dengang, f.eks. La­

vendelstrædes mølle, som stod på Gyldenløves bastion, hvor Køben-

Torben Ejlersen

32