26 / 193
Torben Ejlersen
pemølle, i juni 1624 leverede 216 alen sejllærred og i august 15 alen
»thill at lappe Seigellene paa Weirmøllen med«.16
Det kan nævnes, at kongen i 1633 solgte en vindmølle udenfor Nørre
port til »samptlige ledergerbers«, hvilket må være garverlavet. Den har
malet bark til udvinding af garvesyre. Stubmøllen kaldes da også senere
Garvermøllen og lå ved nuværende Kapelvej på Nørrebro.17 Endnu en
barkmølle blev etableret i denne bydel, da skomagerne i 1634 fik tilla
delse til at flytte og bruge en mølle, som kongen ejede, fraVærebro til nu
værende Guldbergsgade, der tidligere kaldtes Barkmøllevejen. Denne
barkmølle blev i 163 5 solgt afkongen til to garvere. Møllen kendes sene
re under navnet Lille Blegdams mølle.18
I 1640'me og begyndelsen af 1650'erne forbedredes Københavns be
fæstning på strækningen fra Vesterport og ned til stranden. Samtidig ud
førtes voldarbejder, så Christian IV's byudvidelse mod nord med Rosen
borg og Nyboder kunne komme i dækning. Det overflødiggjorde den
gamle Østervold, som strakte sig langs Gothersgade. Indtil 1637 havde
kongen på denne vold overfor Gammel Mønt haft en vindmølle, som
derefter og indtil voldens sløjfning brugtes af fattigvæsenet.19
Befæstningsarbejdet betød, at 4-5 af vindmøllerne i 1650'eme måtte
fjernes fra de nu kasserede forsvarsanlæg. I stedet for rykkede møllerne
op på de nye skanser såvel på Sjællandssiden som på Christianshavn. I
1660'eme, da reguleringen af befæstningen blev intensiveret som følge
af svenskekrigene og udviklede sig til en storslået, regelmæssig fæst
ningsring omkring København, kom endnu flere vindmøller til at krone
ledige bastioner. I sidste halvdel af 1600-årene opstod kort og godt den
pyntelige og nyttige række af voldmøller omkring København, som gen
nem 200 år skulle tegne en karakteristisk side af byens profil indtil vol
denes fald omkring 1870.
Indenfor voldene finder man i 1658 en vindmølle, som »staar ofven
paa det huus ved vores Toldbode«. Det er kongen, som beder bygmester
Albertus Mathiesen om at vurdere møllen med sit tilhørende. Men hvil
ken mølletype den tilhører, kan næppe afgøres.20 Desuden nævnes en
mølle i 1668 nær Toldboden ved Skt.Annæ bro. Den blev i 1687 flyttet til
Toldbodvej, nuværende Esplanaden, overfor Kastellet, hvis hestemølle
skulle suppleres. At det var en stubmølle dokumenteres ved, at funda
mentet er afsat på en plan over Amalienborg-området fra ca. 1740, men
også gennem landkadettegninger fra 1751. Fundamentet ses også på
24