22 / 193
må det være længe før etableringen af Stadens hestemølle i 1523, som
har givet navn til Hestemøllestræde. Også andre hestemøller nævnes in
den for voldene i sidste halvdel af 1500-tallet. 1 1637 stod en grynmølle
trukket af heste ved provianthuset på Slotsholmen.3
Hestemølleme blev først og fremmest brugt på bryggergårdene. I for
bindelse med beskatningen af dette erhverv gennemførte man i 1682 en
taksering af hestemøller. Bryggerlavet omfattede da 86 anlæg. Der var
21 i Nørregade, Vestergade havde 8, samme antal fandtes ved Gammel
torv og Nytorv, mens Købmagergade fulgte med 6. De øvrige lå spredt i
andre gader. På Christianshavn stod 11
hestemøller.Afsåkaldte »publik-
ke« hestemøller opregnedes 4 . 1 gennemsnit blev bryggerlavets heste
møller takseret til ca. 90 rigsdaler, mens de offentlige lå på 195 rigsdaler.4
På grund af svindel med afgiften blev hestemøllerne forbudt i 1690.
Samtidig strammedes kontrollen med håndkværnene i de enkelte hus
holdninger, mens formalingen af malt og rug til brug i bryggerierne blev
monopoliseret, idet Edvard Kruse fik privilegium på 6 hestemøller på
Skt. Annæ Plads. 35 personer tænktes knyttet til anlægget, hvor i alt 60
heste skulle tjene som trækkraft. Til hver hestemølle kræves 4-5 heste
og hyppig afløsning. At det store etablissement kom igang dokumente
res ved oplysningen om, at en ildebrand i 1691 hærgede 2 af stedets he
stemøller.5
Hestekraften var også energikilde på Den kongelige Grynmølle, der lå
nord for Gammel Dok på Christianshavn. Stedet var startet som privat
bryggergård omkring 1700.1 1727 indrettede ejeren en grynmølle, som
leverede proviant til flåden, hvorefter Søetaten overtog ejerskabet i
1740. Møllen blev bygget helt om i 1745 efter tegning af Holmens byg
mester Philip de Lange og udstyret med to hestemølleværker. Grynmøl
len ses på et stik iDen Danske Vitruvius fra 1746, hvor dokken dog er ho
vedmotiv. Bygningerne rummede hestemølleriet, kornmagasin og an
det, indtil en voldsom brand hærgede komplekset i 1779. Siden rejstes
på brandtomten et pakhus til brug for Grønlandske Handel, mens gryn
leverancen til flåden overgik til Svanemøllen uden for Østerport.6
Et anseligt hestedrevet grynmølleværk blev indrettet af grosserer Jo
hannes Seiling i 1780 nord for Langebro, hvor Vester Voldgade i dag en
der ved havnen. Bygningen var 56 alen lang og 23 alen bred, 4 etager høj
og rejst i grundmur. En del af bygningen rummede kornmagasin til 6-
8.000 tdr. korn. Der kunne opstaldes 14 heste. Nicolai Jonge beretter vi
dere:
Torben Ejlersen
2 0