23 / 193
Københavns møller
»Maleverket bestaaer af en Qvern med Rhinske Møllestene; derved
ere fem Sigter og tre Blæse-Verck, som paa eengang drives ved samme
Verk. Disse ikke alene rense Sæden fra al Ureenhed og Ukrud, men end-
ogsaa Grynene fra deres Saaer (= skaller). Dette ene Verk drives ved He
ste. Paa dette Verk formales alene Byg, som forhen er tørret paa en Kølle.
Disse Byggryn ere især tienlige til Skibs-Gryn og paa lange Reiser, efter
som de kan formedelst deres Tørhed meget got holde sig. Ved dette yp
perlige Mølleverk er ogsaa indrettet en Tørre-Kølle, der er indrettet ale
ne af Steen og Jern, og giør den øvrige Bygning sikker og frie for Ildsvaa-
de. Paa denne Kølle tørres om Aaret ovenmeldte Qvantum Byg. Fra den
ne Gryn-Mølle forsynes al den Kongelige Flaade med de behøvende
Gryn, ligeledes alle andre oprettede Compagnier tage her til deres Ski
bes Provision de behøvende Skibs-Gryn«.7
I en beskrivelse fra 1825 får man nøjere besked om hestemølleværket,
som det nu så ud. I stueetagen fandtes selve hestetrækket beregnet til 8
heste samt grynsigten, et par blæsekasser og broværket, d.v.s.den tøm
merkonstruktion, som bar de 3 kværne til henholdsvis grynmaling,
skråning og afskalning, der stod på etagen ovenover. På den næste etage
igen roterede det store stjemehjul, hvis kraft via drev og aksler satte
møllestenene i bevægelse.8
Seilings virksomhed gik under navnet Grynmøllen 1, fordi han også
havde skøde på en vindmølle på Christianshavn, Grynmøllen 2. Heste
møllen brændte i 1832 og blev genopført som Langebros Dampmølle,
en af de tidligste i sin art i København.
Hestemøllerne anvendtes også til knusning af bark til garvning. Der
fandtes f.eks. en hestegang på A. M. Henriques garveri i Kronprinsesse
gade 8 .1forbindelse med dette nye byggeri i 1804 takseredes et mølle
hus i baggården med »en Barkmølle af en Støbtjern Snække med Jern
Kam, paa den staaende Axel en stor Skiive med Toug som driver Een i det
eene Hiørne af Huuset anlagt Farve Mølle med Qværen og Jemtøj«. Stal
den rummede 4 heste.9
Hestemøllerne brugtes langt op i 1800-årene stedvis til drift afmaski
neri indenfor træ-og jernforarbejdning, fremstilling af porcelænsmasse,
eller knusning afben.10Derefter gled de ud som en utilstrækkelig og uø
konomisk kraftkilde.
Stubmøllerfør 1700
Usikkerheden er stor, når man vil studere de ældste københavnske
21