ne kupler, gør, at indtrykket af, at der er tre tårne i Københavns segl for
stærkes. Seglet kan betragtes som en overgangsform mellem de ældste
segl 1275-1481 og det næste, der senest blev taget i brug i 1506.1dette
segl er forvandlingen fuldkommen, der er fra nu af tre tårne i det køben
havnske segl.
En meget smuk udformning af stadens våben findes i de segl, til hvilke
sølvstempler fra 1570erne endnu opbevares på Københavns bymu
seum. De blev fremstillet i tre forskellige størrelser, men næsten ens i ud
førelsen. Disse stempler blev anvendt lige til København fiknyt byvåben
i 1661, efter svenskekrigens afslutning.
Da Københavns borgere så ivrigt og med held havde deltaget i forsvaret
af byen under svenskernes belejring, gav Frederik III den 24. juni 1661
byen nye privilegier på pergament. Under belejringen havde kongen
den 24. marts 1659 givet byen meget fordelagtige privilegier. Køben
havn skulde være en fri rigsstad og indbyggerne have tilladelse til at kø
be adeligt jordegods, fritagelse for indkvartering af soldater og lige ad
gang med adelen til offentlige embeder. De endelige privilegier af 1661
blev, som følge af enevældens indførelse, på adskillige punkter væsentlig
ringere. Men et nyt våben, der kunne svare til byens nye status, fik man.
Det blev malet i pergamentsprivilegieme af 24. juni 1661 i farver. Interes
serede vil kunne se privilegierne i stadsarkivet. Først for nylig har kunst
historikeren N. L. Faaborg gjort opmærksom på, at kunstneren er Mi
chael von Haven.16
Hovedmotivet på skjoldet var stadig de tre tårne, men det blev omgi
vet med tilbehør i tidens stil. Faaborg skriver: »I en oval, tøndebåndslig
nende ramme, omgivet af et gulbrunt hylster i ørebruskstil, ses det gam
le seglmærke med de tre, her rigtignok noget skæve tårne, og krigeren i
midten med draget sværd. Derunder bølgerne, der symboliserer byens
beliggenhed ved Øresund. Foroven på rammen ses tre hjelme med faner
og flag, og øverst en femtakket krone. To skikkelige løver agerer som
skjoldholdere og balancerer vel dresserede på to kanonløb, der stikker
frem under rammen. Nederst et interessant, men ikke meget smagfuldt
ophæng af våben, trillebør, graveredskaber, rustning og hjelm osv., sym
boler på københavnernes tapre indsats under belejringen.« Manden
med det dragne sværd, en rolandsfigur, der symboliserer frihed og selv
stændighed,17 er dog ny, han var ikke i det forrige segl.
At våbenet blev tegnet og malet i privilegierne og ikke beskrevet, in
Egil Skall
12